Reformationen
Reformationen dækker over en række af begivenheder, der som oprør mod tidens udøvelse af kirkeembedet førte til splittelsen af den kristne kirke, så man derefter taler om katolicisme og protestantisme. For at forstå reformationens betydning vil fokus blive delt op i to, nemlig reformationen som en teologiske reform og reformationen som en verdslig og politisk reform.
Den katolske kirke før reformationen
I 1500-tallet var den katolske kirke en stor magtfaktor i Vesteuropa, og den eneste kirke var den katolske.
I store træk byggede samfundet og lovgivningen på den katolske tro. Inden reformationen var der derfor ikke noget skel mellem det verdslige og det religiøse.
Den øverste autoritet i den katolske kirke var paven, som havde pavesæde i Rom (hvilket han også har i dag) - heraf kommer navnet Romerkirken. Paven var Guds repræsentant på jorden og Kristi stedfortræder.
Pga. religionens indflydelse på samfundet var der også samfundsmæssige straffe, hvis man ikke levede efter kirkens overbevisning. Man kunne fx blive dømt som kætter, hvis man gik imod den katolske kirkes lære. [1]
Den katolske kirke rådede over store jordområder og rigdomme, og de havde store indtægter fra de kirkelige embeder. Det kunne fx være retssager, og da den højeste retsinstans var paven, foregik mange af disse retssager i Rom, hvilket skulle betales. Et eksempel er retssager om ægteskab, da ægteskab var en af den katolske kirkes syv sakramenter.[2]
I den katolske kirke havde man (og har man) 7 sakramenter, hvoraf ét blev en væsentlig anledning til hele konflikten. Det handler om bodens sakramente. Nogle embedsudøvere i kirken begyndte at se muligheder i at misbruge bodens sakramente til inddrivelse af penge. Kirken lærte sin menighed, at man ved bodens sakramente kunne fortælle om sine dårlige handlinger samt undladelser af gode gerninger til en præst, som så, grundet sit embede som præst, ville kunne formidle tilgivelsen for disse synder. Kirken øjnede nu muligheden for som bod at bede den kristne om at betale aflad til kirken. På den måde blev økonomi og nåde blandet sammen. Befolkningen købte afladsbreve af kirken for at få forkortet deres tid i skærsilden. Kirken betegnede skærsilden som et sted, hvor mennesket skulle renses for de synder, mennesket havde begået i løbet af livet på jorden. Da alle var syndere, skulle alle derfor i skærsilden. Kirken mente, at mennesket selv kunne bidrage til sin frelse ved fx at udføre gode gerninger og ved køb af afladsbreve. Kirken fungerede altså som et mellemled mellem menneske og Gud. [3]
Bibelen var før reformationen på latin, hvilket almindelige mennesker ikke kunne forstå. Derfor indrettede folk sig efter, hvad kirken sagde, og deres tilværelsesforståelse byggede på kirkens lære. Dette var en tilværelsesforståelse, kirken fortolkede ud fra Bibelen. Kirken havde den fulde ret til og mulighed for at fortolke evangeliet. Dels var trykpressen og de løse typer ikke opfundet endnu, dels var kirkens sprog latin. Altså var kommunikationen reserveret til kirkens folk, præster og munke. Menigheden havde ikke mulighed for at argumentere imod kirken, dels fordi de ikke havde adgang til kildeskrifterne, dels fordi de ikke kunne forstå sproget. Denne uvidenhed gav stor mulighed for magtudøvelse fra dem der forstod, over for dem der ikke forstod.
De katolske kirker var før reformationen fyldt med kalkmalerier, som folk kunne betragte og på den måde bedre forstå religionen, siden de ikke forstod latin. Kirken brugte kalkmalerierne til at præsentere den rette tilværelsesforståelse for folk. En tilværelsesforståelse der byggede på, at mennesket havde brug for kirken til at kommunikere med Gud, og uden kirkens hjælp ville mennesket være fortabt.
Et godt eksempel på dette er et kalkmaleri fra Fanefjord kirke på Møn.
Den katolske kirke før reformationen
I 1500-tallet var den katolske kirke en stor magtfaktor i Vesteuropa, og den eneste kirke var den katolske.
I store træk byggede samfundet og lovgivningen på den katolske tro. Inden reformationen var der derfor ikke noget skel mellem det verdslige og det religiøse.
Den øverste autoritet i den katolske kirke var paven, som havde pavesæde i Rom (hvilket han også har i dag) - heraf kommer navnet Romerkirken. Paven var Guds repræsentant på jorden og Kristi stedfortræder.
Pga. religionens indflydelse på samfundet var der også samfundsmæssige straffe, hvis man ikke levede efter kirkens overbevisning. Man kunne fx blive dømt som kætter, hvis man gik imod den katolske kirkes lære. [1]
Den katolske kirke rådede over store jordområder og rigdomme, og de havde store indtægter fra de kirkelige embeder. Det kunne fx være retssager, og da den højeste retsinstans var paven, foregik mange af disse retssager i Rom, hvilket skulle betales. Et eksempel er retssager om ægteskab, da ægteskab var en af den katolske kirkes syv sakramenter.[2]
I den katolske kirke havde man (og har man) 7 sakramenter, hvoraf ét blev en væsentlig anledning til hele konflikten. Det handler om bodens sakramente. Nogle embedsudøvere i kirken begyndte at se muligheder i at misbruge bodens sakramente til inddrivelse af penge. Kirken lærte sin menighed, at man ved bodens sakramente kunne fortælle om sine dårlige handlinger samt undladelser af gode gerninger til en præst, som så, grundet sit embede som præst, ville kunne formidle tilgivelsen for disse synder. Kirken øjnede nu muligheden for som bod at bede den kristne om at betale aflad til kirken. På den måde blev økonomi og nåde blandet sammen. Befolkningen købte afladsbreve af kirken for at få forkortet deres tid i skærsilden. Kirken betegnede skærsilden som et sted, hvor mennesket skulle renses for de synder, mennesket havde begået i løbet af livet på jorden. Da alle var syndere, skulle alle derfor i skærsilden. Kirken mente, at mennesket selv kunne bidrage til sin frelse ved fx at udføre gode gerninger og ved køb af afladsbreve. Kirken fungerede altså som et mellemled mellem menneske og Gud. [3]
Bibelen var før reformationen på latin, hvilket almindelige mennesker ikke kunne forstå. Derfor indrettede folk sig efter, hvad kirken sagde, og deres tilværelsesforståelse byggede på kirkens lære. Dette var en tilværelsesforståelse, kirken fortolkede ud fra Bibelen. Kirken havde den fulde ret til og mulighed for at fortolke evangeliet. Dels var trykpressen og de løse typer ikke opfundet endnu, dels var kirkens sprog latin. Altså var kommunikationen reserveret til kirkens folk, præster og munke. Menigheden havde ikke mulighed for at argumentere imod kirken, dels fordi de ikke havde adgang til kildeskrifterne, dels fordi de ikke kunne forstå sproget. Denne uvidenhed gav stor mulighed for magtudøvelse fra dem der forstod, over for dem der ikke forstod.
De katolske kirker var før reformationen fyldt med kalkmalerier, som folk kunne betragte og på den måde bedre forstå religionen, siden de ikke forstod latin. Kirken brugte kalkmalerierne til at præsentere den rette tilværelsesforståelse for folk. En tilværelsesforståelse der byggede på, at mennesket havde brug for kirken til at kommunikere med Gud, og uden kirkens hjælp ville mennesket være fortabt.
Et godt eksempel på dette er et kalkmaleri fra Fanefjord kirke på Møn.
Som det kan ses på kalkmaleriet, er Himlen over jorden med Gud Fader i højsædet. Under himlen er Kirken og dens formidlere på venstre side, og på højre side er ”helvedes gab” og Djævelen fremstillet som værende en fristende figur, der kan føre en i fortabelse. Imellem disse to sider er der mennesker malet som nøgne. Nøgenheden er måske et billede på menneskets forsvarsløshed. Mens man lever på jorden, gemmer man sig bag titel, tøj og stand, men når man står overfor Gud, står man som da man blev skabt, inden man fik titel og status. De mennesker der er på højre side af skillelinjen er de fortabte sjæle, og det kan også ses, at de vender sig væk fra kirken. De mennesker der er på venstre side, er dem der lytter til kirkens ord og lever efter dem. De vender også ansigtet væk fra helvede og mod formidleren. Kalkmaleriet som levn udtrykker altså, at man ved at leve efter kirkens overbevisning, ved at gå til skriftemål, ved at betale aflad osv. ikke ville havne i helvede. Man havde altså brug for kirken til at vejlede én og til at nå til Gud.
Billedet bruger kraftige farver til at fremhæve de vigtige elementer på kalkmaleriet. Fx er Gud, kirken, præsten eller munken og Djævelen malet med røde farver. Det er måske for at rette fokus hen mod disse dele af kalkmaleriet. Det er også tydeligt at se, at maleriet har en vis tendens, da kirken jo bruger maleriet som en form for skræmmebillede. Motiverne og farverne der er brugt til at beskrive Djævelen og "helvedes gab" skulle skræmme folk og holde dem fast i at lytte til kirkens ord og leve efter dem, da kalkmaleriet jo udtrykker, at kirken er den sande og eneste vej til Gud og himmerig.
Martin Luther, en tysk munk og teolog, slog hårdt ned på kirkens magtmisbrug, hvilket var begyndelsen på en teologisk reform.
Billedet bruger kraftige farver til at fremhæve de vigtige elementer på kalkmaleriet. Fx er Gud, kirken, præsten eller munken og Djævelen malet med røde farver. Det er måske for at rette fokus hen mod disse dele af kalkmaleriet. Det er også tydeligt at se, at maleriet har en vis tendens, da kirken jo bruger maleriet som en form for skræmmebillede. Motiverne og farverne der er brugt til at beskrive Djævelen og "helvedes gab" skulle skræmme folk og holde dem fast i at lytte til kirkens ord og leve efter dem, da kalkmaleriet jo udtrykker, at kirken er den sande og eneste vej til Gud og himmerig.
Martin Luther, en tysk munk og teolog, slog hårdt ned på kirkens magtmisbrug, hvilket var begyndelsen på en teologisk reform.
Reform af tilværelsesforståelsen, - en teologisk reform
Luther mente, at den tilværelsesforståelse kirken prædikede til befolkningen var et udtryk for magtmisbrug. Luther kunne latin, og han tolkede ikke Bibelen sådan, at kirken skulle fungere som mellemled mellem Gud og menneske. Det var bl.a. afladsbrevene som Martin Luther kritiserede og var stærkt modstander af. I 1517 førte Martin Luther sine 95 teser frem i Wittenberg.[4] Med teserne kritiserede Martin Luther kirkens magtmisbrug, og han gik til angreb mod, hvad han opfattede som misforstået udøvelse af kirkeembedet og en misforstået tilværelsesforståelse.
Luthers og mange andre reformatorers teologi var, at mennesket blev frelst alene ved at tro på Gud. Syndsforladelsen var en sag mellem det enkelte individ og Gud, og kirken skulle ikke fungere som et mellemled.[5] Der var fokus på den kristnes frihed og mennesket som værende centrum i samfundet, hvilket også var typisk for renæssancen. [6]
Da kirken ikke skulle fungere som formidler for mennesket, skulle mennesket snarere selv have indflydelse på, hvordan samfundet skulle indrettes.[7] Dette fokus på mennesket som selvstændigt skaberværk samt fokus på at præsten ikke kunne stå i stedet for Gud selv, var grundlag for Luthers kritik af aflad og af de sakramenter, som antydede kirkens særlige magt såsom skriftemål, ægteskab og præstegerning.
Martin Luther og andre reformatorer mente, at Bibelen var den eneste kilde til kristendommen, og derfor skulle Bibelen også oversættes, så almindelige mennesker kunne læse og forstå Guds ord.
Martin Luther siger derfor i tese 62: ”Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds ære og nåde.” [8]
Luther læser ikke ud af evangeliet, at paven eller præster har magt til at eftergive mennesket nogen synd. Luther siger derfor i tese 5: "Paven vil ikke og kan ikke eftergive nogen straffe, undtagen dem, som han selv har pålagt, enten efter sin egen eller efter de kirkelige loves afgørelse.”[9]
Paven eller præsterne kan altså godt forvalte de jordiske regler, men et særligt fokus for Luther er som sagt at paven og præsterne ikke kan være formidlere mellem mennesker på Jorden og Gud i Himlen. Det var en misforstået tilværelsesforståelse.
På samme måde angreb Luther den praksis, som gav menigheden indtryk af, at man ville blive straffet i Himlen, hvis man ikke fulgte de regler og love, som kirken havde sat op. Dette nævner Luther også i sine teser, nemlig tese 13: ”De, der skal dø, indfrier ved døden alle krav og er allerede døde for de kirkelige love, idet de er løst fra disses myndighed”.[10]
Uanset om kirken har haft den intention at få magt eller ej, tiltog kirken sig, efter Luthers mening, magt ved at true menigheden med straf i skærsilden, hvis man ikke følger kirkens regler. Hvor går grænsen så mellem Guds regler og kirkens regler? Dette uddyber Luther i tese 27: "De prædiker menneskelære, som hævder, at straks pengene klinger i bøtten, flyver sjælen ud af Skærsilden." [11]
Luther mener, at kirken har misforstået, hvad evangeliet siger om bod. Dette belyser han også i tese 1: ”Da vor Herre og mester Jesus Kristus sagde: ”Gør bod” osv., ville han, at hele de troendes liv skulle være en bod.”[12] Man kunne ikke bare betale sig fra sine synder. At hele livet skulle være en bod skal forstås sådan, at hele livet skal afspejle barmhjertighed og næstekærlighed. Luther vil back to basis, jfr. tese 62 (kommenteret ovenfor), og med henvisning til Jesu mange ord om næstekærlighed siger Luther derfor i tese 43: ”De kristne bør belæres om, at hvis man giver til den fattige eller låner til en trængende, så handler man bedre, end hvis man køber aflad.”[13]
Luthers teser blev senere oversat til tysk, så flere kunne læse og forstå dem. Luther ønskede dialog med kirken, men kirken ville ikke lytte til Luthers kritik, da han var en trussel mod den katolske kirkes magt.
I 1520 blev hans meninger fordømt af paven. Luther stoppede dog ikke, men udgav i stedet flere skrifter, og disse skrifter samt hans teser blev spredt til andre lande i Europa takket være den nye udvikling af bogtrykkerkunsten. Fordi Luther var så stor en trussel mod kirken, endte han med at blive gjort fredløs.[14]
Luther mente, at den tilværelsesforståelse kirken prædikede til befolkningen var et udtryk for magtmisbrug. Luther kunne latin, og han tolkede ikke Bibelen sådan, at kirken skulle fungere som mellemled mellem Gud og menneske. Det var bl.a. afladsbrevene som Martin Luther kritiserede og var stærkt modstander af. I 1517 førte Martin Luther sine 95 teser frem i Wittenberg.[4] Med teserne kritiserede Martin Luther kirkens magtmisbrug, og han gik til angreb mod, hvad han opfattede som misforstået udøvelse af kirkeembedet og en misforstået tilværelsesforståelse.
Luthers og mange andre reformatorers teologi var, at mennesket blev frelst alene ved at tro på Gud. Syndsforladelsen var en sag mellem det enkelte individ og Gud, og kirken skulle ikke fungere som et mellemled.[5] Der var fokus på den kristnes frihed og mennesket som værende centrum i samfundet, hvilket også var typisk for renæssancen. [6]
Da kirken ikke skulle fungere som formidler for mennesket, skulle mennesket snarere selv have indflydelse på, hvordan samfundet skulle indrettes.[7] Dette fokus på mennesket som selvstændigt skaberværk samt fokus på at præsten ikke kunne stå i stedet for Gud selv, var grundlag for Luthers kritik af aflad og af de sakramenter, som antydede kirkens særlige magt såsom skriftemål, ægteskab og præstegerning.
Martin Luther og andre reformatorer mente, at Bibelen var den eneste kilde til kristendommen, og derfor skulle Bibelen også oversættes, så almindelige mennesker kunne læse og forstå Guds ord.
Martin Luther siger derfor i tese 62: ”Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds ære og nåde.” [8]
Luther læser ikke ud af evangeliet, at paven eller præster har magt til at eftergive mennesket nogen synd. Luther siger derfor i tese 5: "Paven vil ikke og kan ikke eftergive nogen straffe, undtagen dem, som han selv har pålagt, enten efter sin egen eller efter de kirkelige loves afgørelse.”[9]
Paven eller præsterne kan altså godt forvalte de jordiske regler, men et særligt fokus for Luther er som sagt at paven og præsterne ikke kan være formidlere mellem mennesker på Jorden og Gud i Himlen. Det var en misforstået tilværelsesforståelse.
På samme måde angreb Luther den praksis, som gav menigheden indtryk af, at man ville blive straffet i Himlen, hvis man ikke fulgte de regler og love, som kirken havde sat op. Dette nævner Luther også i sine teser, nemlig tese 13: ”De, der skal dø, indfrier ved døden alle krav og er allerede døde for de kirkelige love, idet de er løst fra disses myndighed”.[10]
Uanset om kirken har haft den intention at få magt eller ej, tiltog kirken sig, efter Luthers mening, magt ved at true menigheden med straf i skærsilden, hvis man ikke følger kirkens regler. Hvor går grænsen så mellem Guds regler og kirkens regler? Dette uddyber Luther i tese 27: "De prædiker menneskelære, som hævder, at straks pengene klinger i bøtten, flyver sjælen ud af Skærsilden." [11]
Luther mener, at kirken har misforstået, hvad evangeliet siger om bod. Dette belyser han også i tese 1: ”Da vor Herre og mester Jesus Kristus sagde: ”Gør bod” osv., ville han, at hele de troendes liv skulle være en bod.”[12] Man kunne ikke bare betale sig fra sine synder. At hele livet skulle være en bod skal forstås sådan, at hele livet skal afspejle barmhjertighed og næstekærlighed. Luther vil back to basis, jfr. tese 62 (kommenteret ovenfor), og med henvisning til Jesu mange ord om næstekærlighed siger Luther derfor i tese 43: ”De kristne bør belæres om, at hvis man giver til den fattige eller låner til en trængende, så handler man bedre, end hvis man køber aflad.”[13]
Luthers teser blev senere oversat til tysk, så flere kunne læse og forstå dem. Luther ønskede dialog med kirken, men kirken ville ikke lytte til Luthers kritik, da han var en trussel mod den katolske kirkes magt.
I 1520 blev hans meninger fordømt af paven. Luther stoppede dog ikke, men udgav i stedet flere skrifter, og disse skrifter samt hans teser blev spredt til andre lande i Europa takket være den nye udvikling af bogtrykkerkunsten. Fordi Luther var så stor en trussel mod kirken, endte han med at blive gjort fredløs.[14]
Reform af tilværelsesforståelsen, - også en politisk reform
Rundt om i Europa blev fyrsterne opmærksomme på Luthers kritik af aflad og den generelle kritik af kirkens tilværelsesforståelse. De så det som en økonomisk fordel. De mente, at de mange penge der gik fra de verdslige myndigheder til paven var et dræn af deres samfunds økonomi. Hvis kirken ikke længere skulle være formidler mellem Gud og mennesket, ville kirken miste meget stor retslig og økonomisk magt, men også meget jord til fordel for fyrster, adler og konger.[15] Ved at bruge de teologiske synspunkter som argumentation blev ønsket om at få mere magt og tage noget af magten fra kirken gjort mere uskyldig og legitim. En teologisk kamp blev altså brugt af fyrster, konger, osv. i verdslig, økonomisk øjemed.
Fyrsterne beskyttede derfor også Luther mod forfølgelse. Luther ønskede ikke en reformkirke, men ønskede at der skete ændringer i opfattelsen af kristendommen og dermed i den katolske kirke.
Det skulle også være muligt for folk at forstå den eneste rigtige kilde til kristendommen, nemlig Bibelen. Luther oversatte Det Nye Testamente til tysk og senere også Det Gamle Testamente, så det blev muligt for flere mennesker at forstå Bibelen.[16]
Luther ønskede altså ikke store samfundsændringer, men fyrsterne udnyttede tankerne om en ny tilværelsesforståelse til at få mere politisk og økonomisk magt, og vejen dertil var at skære båndet til den katolske kirke og paven gennem en reformkirke. Selvom reformationen startede med nogle teologiske synspunkter, har de fordele som andre magthavere så ved en ny tilværelsesforståelse af kristendommen altså haft meget stor betydning for reformationen. Måske er ønsket om magtændringer, sammen med bogtrykkerkunsten, skyld i, at reformationen skete så hurtigt i mange lande.
Med reformationen blev der efterhånden et skel mellem det verdslige og det religiøse. Der kom en reformkirke, og den protestantiske kirke blev statskirke i mange lande. I Danmark blev reformationen indført i 1536 under kong Christian 3.[17]
En fordybelse i de politiske optakter og konsekvenser af reformationen kan man fordybe sig i ved bl.a. at dykke ned i Grevens Fejde lige før Christian 3. kommer til magten og Trediveårskrigen i Christian 4.’s tid.
Rundt om i Europa blev fyrsterne opmærksomme på Luthers kritik af aflad og den generelle kritik af kirkens tilværelsesforståelse. De så det som en økonomisk fordel. De mente, at de mange penge der gik fra de verdslige myndigheder til paven var et dræn af deres samfunds økonomi. Hvis kirken ikke længere skulle være formidler mellem Gud og mennesket, ville kirken miste meget stor retslig og økonomisk magt, men også meget jord til fordel for fyrster, adler og konger.[15] Ved at bruge de teologiske synspunkter som argumentation blev ønsket om at få mere magt og tage noget af magten fra kirken gjort mere uskyldig og legitim. En teologisk kamp blev altså brugt af fyrster, konger, osv. i verdslig, økonomisk øjemed.
Fyrsterne beskyttede derfor også Luther mod forfølgelse. Luther ønskede ikke en reformkirke, men ønskede at der skete ændringer i opfattelsen af kristendommen og dermed i den katolske kirke.
Det skulle også være muligt for folk at forstå den eneste rigtige kilde til kristendommen, nemlig Bibelen. Luther oversatte Det Nye Testamente til tysk og senere også Det Gamle Testamente, så det blev muligt for flere mennesker at forstå Bibelen.[16]
Luther ønskede altså ikke store samfundsændringer, men fyrsterne udnyttede tankerne om en ny tilværelsesforståelse til at få mere politisk og økonomisk magt, og vejen dertil var at skære båndet til den katolske kirke og paven gennem en reformkirke. Selvom reformationen startede med nogle teologiske synspunkter, har de fordele som andre magthavere så ved en ny tilværelsesforståelse af kristendommen altså haft meget stor betydning for reformationen. Måske er ønsket om magtændringer, sammen med bogtrykkerkunsten, skyld i, at reformationen skete så hurtigt i mange lande.
Med reformationen blev der efterhånden et skel mellem det verdslige og det religiøse. Der kom en reformkirke, og den protestantiske kirke blev statskirke i mange lande. I Danmark blev reformationen indført i 1536 under kong Christian 3.[17]
En fordybelse i de politiske optakter og konsekvenser af reformationen kan man fordybe sig i ved bl.a. at dykke ned i Grevens Fejde lige før Christian 3. kommer til magten og Trediveårskrigen i Christian 4.’s tid.
Er reformationen i dag, 500 år efter, ladet med konfliktstof?
På trods af at samfundsmæssige og politiske ønsker om mere magt var med til at reformationen skete i mange lande, startede reformationen pga. teologiske tanker omkring en ny tilværelsesforståelse.
Den katolske kirke udnyttede religionen og folks manglende forståelse af religionen til at få større magt. Tankerne bag reformationen var altså ikke et ønske om en reformkirke, men snarere et ønske om en ændring af opfattelsen af kristendommen.
Sammenlagt vedrørte Luthers angreb med de 95 teser således flg.:
· Kirken skal ikke indtage en plads som formidler mellem menneske og Gud.
· Kirken og mennesket er alene forpligtet på Ordet.
· Kirken bør ikke have magt over mennesker. Kirken er jo bare det fællesskab, som de troende tilsammen udgør.
Den katolske kirkes 7 sakramenter (dåben, boden, nadveren, firmelsen, ægteskabet, præstevielsen, de syges salvelse) blev i den efterfølgende protestantisme reduceret til 2 sakramenter (dåben og nadveren).
Knap 500 år efter, i 2016, underskrives en fælleserklæring, ”Fra konflikt til fællesskab”, som markerer en lang dialog mellem den katolske kirke og Det Lutherske Verdensforbund, som har været i gang fra det 2. Vatikankoncil til nu.
I en kilde, et hyrdebrev, som ledsager begivenheden, og som er udarbejdet af de katolske biskopper fra Norden, stadfæstes det, at den katolske kirke har undskyldt over for den protestantiske kirke. Det skete gennem Pave Frans ved Bedeugen for kristen enhed i år (2016). Den katolske kirke anerkender, at: ”Den katolske kirke havde i begyndelsen af 1500-tallet virkeligt brug for at reformeres.”[18] Kilden siger også, at pave Frans tidligere i år 2016 bad om: ”barmhjertighed og tilgivelse for katolikkernes adfærd mod andre kristne - hvilket ikke var i overensstemmelse med evangeliet.”[19] hvorefter kilden siger at: ”Nogle evangeliske præster i Sverige har reageret på dette ved også at bede os katolikker om tilgivelse.”[20]
Der bliver altså lagt fokus på, at 500-året for reformationen ikke er en fejring, men snarere en markering af og en invitation til, at begge parter bøjer hovedet for hinanden for at rette op på, hvad der engang førte til konflikt.
Hyrdebrevet nævner 5 økumeniske imperativer i ”Fra konflikt til fællesskab”:
- Gå ud fra enhedens, ikke splittelsens, perspektiv og styrke det fælles.[21]
- Gensidigt at lade sig forandre gennem de andres trosvidnesbyrd. [22]
- At forpligte sig til at søge synlig enhed. [23]
- I fællesskab at genopdage kraften i Jesu Kristi evangelium for vor tid.[24]
- I fællesskab at vidne om Guds nåde i forkyndelsen og i tjenesten for verden. [25]
Hyrdebrevet er som kilde et meget nyt levn, da det er fra oktober 2016.
Kilden beretter om, at den katolske og den protestantiske kirke, ifølge den katolske kirke, ikke er så forskellige fra hinanden. Selvom kilden er skrevet af katolske biskopper, må man gå ud fra, at kilden er pålidelig, da hyrdebrevet nærmest er et forord til skriftet ”Fra konflikt til fællesskab” som både er udarbejdet af katolikker og protestanter. Det ville være risikabelt, hvis skriftets ene part i hyrdebrevet kom til at støde den anden part.
500 år efter reformationen kan man se af hyrdebrevet, at den katolske kirke ikke ser på den store splittelse af kristendommen med konfliktsøgende øjne, men snarere med den overbevisning at: ”På trods af de forskelle, som fortsat eksisterer, er vi i tillid til Guds nåde overbeviste om at det er muligt at finde veje til fælles enhed."[26]
Begge kirker har gennem skriftet ”Fra konflikt til fællesskab” lagt afstand til konflikten og har bøjet hovederne mod hinanden for at kigge fremad i forsoningens ånd. Det at de ledende for Det Lutherske Verdensforbund samt de ledende for den katolske kirke manifesterer et ønske om forsoning og fællesskab betyder dog ikke, at den menige protestant eller menige katolik nødvendigvis mener det samme.
Som sådan kan kun fremtiden vise, om den forbrødring, som skriftet inviterer til, rent faktisk også får nedslag i den menige protestant eller katolik.
[1] Danielsen, Kim Beck (m. fl., red.) (2010) Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Reformationen, Gyldendal, s. 185-186
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Reformationen.%20Baggrundstekst,%20Fokus%20(5).pdf set d- 05-11-2016
[2] Ibid. s. 192
[3] Ibid. s. 189-190
[4] Danmarkshistorien (2016, 24. oktober) Reformationen i Danmark, ca. 1520-1539
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539/ set d. 05-11-2016
[5] Gyldendal, Den Store Danske (2016, 3. november) Reformationen
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Reformationen_og_lutherske_kirke/Reformationen set d. 05-11-2016
[6] Danielsen, Kim Beck (m. fl., red.) (2010) Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Renæssancen, Gyldendal s. 156-157
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Ren%C3%83_ssancen%20(Fokus%20s.%20156-172)%202%202%20(5).pdf set d. 05-11-2016
[7] Danielsen, Kim Beck (m. fl., red.) (2010) Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Reformationen, Gyldendal, s. 191
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Reformationen.%20Baggrundstekst,%20Fokus%20(5).pdf set d. 05-11-2016
[8] Lutherdansk.dk Martin Luther, 95 teser om afladen
http://www.lutherdansk.dk/aspnet_client/95%20teser%20om%20afladen/index.htm set d. 03-11-2016
[9] Ibid.
[10] Ibid.
[11] Ibid.
[12] Ibid.
[13] Ibid.
[14] Danielsen, Kim Beck (m. fl., red.) (2010) Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Reformationen, Gyldendal, s. 191
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Reformationen.%20Baggrundstekst,%20Fokus%20(5).pdf set d. 05-11-2016
[15] Ibid. s. 194-195
[16] Gyldedal, Den Store Danske (2016, 20. oktober) Martin Luther
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Reformationen_og_lutherske_kirke/Martin_Luther set d. 05-11-2016
[17] Danmarkshistorien (2016, 24. oktober) Reformationen i Danmark, ca. 1520-1539
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539/ set d. 05-11-2016
[18] Katolsk.dk (2016, 13. oktober) Fra konflikt til fællesskab: Hyrdebrev fra Den nordiske Bispekonference
https://www.katolsk.dk/aktuelt/single-news/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=14717&cHash=e7985fa43bd45e9d7c9a649a6dc2fbf8 set d. 06-11-2016
[19] Ibid.
[20] Ibid.
[21] Ibid.
[22] Ibid.
[23] Ibid.
[24] Ibid.
[25] Ibid.
[26] Ibid.
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Reformationen.%20Baggrundstekst,%20Fokus%20(5).pdf set d- 05-11-2016
[2] Ibid. s. 192
[3] Ibid. s. 189-190
[4] Danmarkshistorien (2016, 24. oktober) Reformationen i Danmark, ca. 1520-1539
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539/ set d. 05-11-2016
[5] Gyldendal, Den Store Danske (2016, 3. november) Reformationen
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Reformationen_og_lutherske_kirke/Reformationen set d. 05-11-2016
[6] Danielsen, Kim Beck (m. fl., red.) (2010) Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Renæssancen, Gyldendal s. 156-157
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Ren%C3%83_ssancen%20(Fokus%20s.%20156-172)%202%202%20(5).pdf set d. 05-11-2016
[7] Danielsen, Kim Beck (m. fl., red.) (2010) Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Reformationen, Gyldendal, s. 191
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Reformationen.%20Baggrundstekst,%20Fokus%20(5).pdf set d. 05-11-2016
[8] Lutherdansk.dk Martin Luther, 95 teser om afladen
http://www.lutherdansk.dk/aspnet_client/95%20teser%20om%20afladen/index.htm set d. 03-11-2016
[9] Ibid.
[10] Ibid.
[11] Ibid.
[12] Ibid.
[13] Ibid.
[14] Danielsen, Kim Beck (m. fl., red.) (2010) Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Reformationen, Gyldendal, s. 191
file:///C:/Users/m.t/Downloads/Reformationen.%20Baggrundstekst,%20Fokus%20(5).pdf set d. 05-11-2016
[15] Ibid. s. 194-195
[16] Gyldedal, Den Store Danske (2016, 20. oktober) Martin Luther
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Reformationen_og_lutherske_kirke/Martin_Luther set d. 05-11-2016
[17] Danmarkshistorien (2016, 24. oktober) Reformationen i Danmark, ca. 1520-1539
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539/ set d. 05-11-2016
[18] Katolsk.dk (2016, 13. oktober) Fra konflikt til fællesskab: Hyrdebrev fra Den nordiske Bispekonference
https://www.katolsk.dk/aktuelt/single-news/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=14717&cHash=e7985fa43bd45e9d7c9a649a6dc2fbf8 set d. 06-11-2016
[19] Ibid.
[20] Ibid.
[21] Ibid.
[22] Ibid.
[23] Ibid.
[24] Ibid.
[25] Ibid.
[26] Ibid.