Bogtrykkerkunsten
Bogtrykkerkunsten blev egentlig først opdaget i Kina i ca. 500-tallet[1], hvorefter den blev udviklet i de følgende århundreder. I Kina foregik det ved at udskære hele sider i træplader, som derefter blev farvet. På den måde kunne man trykke sider, som derefter kunne hæftes sammen til en bog[2]. Dette er en anden måde end den, vi senere kender fra Europa. I Europa var det først omkring midten af 1400-tallet, at bogtrykkerkunsten kom til. Manden der er har fået æren for opfindelsen hed Johannes Gutenberg.
Johannes Gutenberg
Johannes Gutenberg blev født i slutningen af 1300-tallet i Mainz i Tyskland.[3] Han var egentlig guldsmed, men det er andre ting han er blevet kendt for. Han bliver nemlig krediteret som opfinderen af trykpressen, som satte gang i det der bliver kaldt den tredje medierevolution.[4]
For at finansiere sin opfindelse var Gutenberg nødt til at låne en stor sum penge af en mand kaldet Johann Fust. Gutenberg kunne dog ikke tilbagebetale dem, hvilket førte til at Fust blev partner i Gutenbergs virksomhed for at få del i fremtidige indtægter. I 1455 kunne Gutenberg dog stadigvæk ikke tilbagebetale lånet, og han gik konkurs. Dette førte til, at trykkeriet blev overtaget af Fust, som fortsatte virksomheden. Det menes dog, at Gutenberg nåede at trykke de fleste - hvis ikke alle - af de 180 bibler, som er kendt som Gutenbergbiblerne[5]. Fust overtog dem dog sammen med trykkeriet. Gutenberg vendte hjem til Mainz og startede endnu et trykkeri. Johannes Gutenberg døde i 1468.[6] Man ved ikke præcist, hvad han har trykt, da han ikke signerede sine værker.[7]
Johannes Gutenberg blev født i slutningen af 1300-tallet i Mainz i Tyskland.[3] Han var egentlig guldsmed, men det er andre ting han er blevet kendt for. Han bliver nemlig krediteret som opfinderen af trykpressen, som satte gang i det der bliver kaldt den tredje medierevolution.[4]
For at finansiere sin opfindelse var Gutenberg nødt til at låne en stor sum penge af en mand kaldet Johann Fust. Gutenberg kunne dog ikke tilbagebetale dem, hvilket førte til at Fust blev partner i Gutenbergs virksomhed for at få del i fremtidige indtægter. I 1455 kunne Gutenberg dog stadigvæk ikke tilbagebetale lånet, og han gik konkurs. Dette førte til, at trykkeriet blev overtaget af Fust, som fortsatte virksomheden. Det menes dog, at Gutenberg nåede at trykke de fleste - hvis ikke alle - af de 180 bibler, som er kendt som Gutenbergbiblerne[5]. Fust overtog dem dog sammen med trykkeriet. Gutenberg vendte hjem til Mainz og startede endnu et trykkeri. Johannes Gutenberg døde i 1468.[6] Man ved ikke præcist, hvad han har trykt, da han ikke signerede sine værker.[7]
De første tryk
Det menes, at de første ting, det lykkedes Gutenberg at trykke, hovedsageligt var kirkelige afladsbreve og andre småtryk såsom kalendere, ordbøger og hæfter. Derudover blev Gutenbergs mest kendte bøger, Gutenbergbiblerne, også trykt.
Gutenbergbiblerne
I årerne mellem 1453 og 1455 blev Gutenbergbiblerne fremstillet. Gutenbergbiblerne er de ældste bevarede og daterbare bøger, der er trykt med løse typer[8]. De består af 1286 sider hver, og hver side har to spalter. På de fleste sider er der 42 linjer. Biblerne blev ofte indbundet i to dele. Det menes at biblerne kostede omkring 30 floriner, svarende til ca. 3 års løn for en skriver.[9]
Biblen blev masseproduceret i omkring 180 eksemplarer, hvoraf 130 var på papir og 30 på pergament. I dag er der 49 bibler tilbage[10]. Det er dog kun 21 af disse, der er intakte.[11]
Det menes, at de første ting, det lykkedes Gutenberg at trykke, hovedsageligt var kirkelige afladsbreve og andre småtryk såsom kalendere, ordbøger og hæfter. Derudover blev Gutenbergs mest kendte bøger, Gutenbergbiblerne, også trykt.
Gutenbergbiblerne
I årerne mellem 1453 og 1455 blev Gutenbergbiblerne fremstillet. Gutenbergbiblerne er de ældste bevarede og daterbare bøger, der er trykt med løse typer[8]. De består af 1286 sider hver, og hver side har to spalter. På de fleste sider er der 42 linjer. Biblerne blev ofte indbundet i to dele. Det menes at biblerne kostede omkring 30 floriner, svarende til ca. 3 års løn for en skriver.[9]
Biblen blev masseproduceret i omkring 180 eksemplarer, hvoraf 130 var på papir og 30 på pergament. I dag er der 49 bibler tilbage[10]. Det er dog kun 21 af disse, der er intakte.[11]
Det tekniske
Gutenbergs trykpresse benyttede løse blytyper, noget der var helt nyt. Hver type var ét bogstav. De kunne så sættes sammen til rækker af tekst, som igen kunne sættes sammen til en side.
Blyplader med spejlvendte bogstaver blev først fastsat på stålstænger og hamret ind i små kobberplader. På den måde fik man fremstillet en form af et bogstav, som havde en vis dybde. Alle kobberpladerne havde samme størrelse, så de let kunne sættes i et støbeinstrument. Dermed kunne man støbe udgaver, kaldet typer, af de forskellige bogstaver. Derefter blev de typer, der skulle bruges, sat sammen i ord og rækker i forme, kaldet klichéer, som var forudindstillet til den enkelte linjes længde. Når nok linjer var lavet, blev de samlet til en såkaldt satsform som svarede til bogsidens trykareal. Satsformen blev lagt i trykpressen sammen med de andre satsforme, der skulle danne trykket på papiret. Satsformene blev farvet med blæk, og når de blev trykket ned på papirarket fremstod dermed det, man ville have trykt. Man trykte på store papir- eller pergamentark. Når man på denne måde havde trykt alle de udgaver man skulle lave, kunne typerne skilles fra hinanden, og de enkelte typer blev genbrugt til andre tekster[12].
Til at trykke bøgerne blev også opfundet en ny form for blæk, der var oliebaseret, i modsætning til det der normalt blev brugt til at skrive med som var vandbaseret. Dette var for at undgå, at blækket løb.[13]
Trykpresse
I moderne tider er der blevet lavet mange replikationer af de tidlige trykpresser. Disse er lavet ud fra tegninger af de oprindelige trykpresser.
Gutenbergs trykpresse benyttede løse blytyper, noget der var helt nyt. Hver type var ét bogstav. De kunne så sættes sammen til rækker af tekst, som igen kunne sættes sammen til en side.
Blyplader med spejlvendte bogstaver blev først fastsat på stålstænger og hamret ind i små kobberplader. På den måde fik man fremstillet en form af et bogstav, som havde en vis dybde. Alle kobberpladerne havde samme størrelse, så de let kunne sættes i et støbeinstrument. Dermed kunne man støbe udgaver, kaldet typer, af de forskellige bogstaver. Derefter blev de typer, der skulle bruges, sat sammen i ord og rækker i forme, kaldet klichéer, som var forudindstillet til den enkelte linjes længde. Når nok linjer var lavet, blev de samlet til en såkaldt satsform som svarede til bogsidens trykareal. Satsformen blev lagt i trykpressen sammen med de andre satsforme, der skulle danne trykket på papiret. Satsformene blev farvet med blæk, og når de blev trykket ned på papirarket fremstod dermed det, man ville have trykt. Man trykte på store papir- eller pergamentark. Når man på denne måde havde trykt alle de udgaver man skulle lave, kunne typerne skilles fra hinanden, og de enkelte typer blev genbrugt til andre tekster[12].
Til at trykke bøgerne blev også opfundet en ny form for blæk, der var oliebaseret, i modsætning til det der normalt blev brugt til at skrive med som var vandbaseret. Dette var for at undgå, at blækket løb.[13]
Trykpresse
I moderne tider er der blevet lavet mange replikationer af de tidlige trykpresser. Disse er lavet ud fra tegninger af de oprindelige trykpresser.
På billedet[14] ses en af disse replikationer. Den er udstillet på Museet for Videnskab og Industri i Manchester. Det er en replikation af den type trykpresse, som Gutenberg udviklede. Replikationen viser, hvordan man trykte bøger i tidligere tider. Man kan se papirarkene ligge på trykken med satsformene presset ned, så dens tekst bliver stemplet på. Satsformene bliver presset ned ved hjælp af det store håndtag, som man kan se på venstre side af trykken.
Som man kan se på billedet, er trykpressen især lavet af træ og med metaldele. Dette skyldes med al sandsynlighed, at det var de materialer, der på det tidspunkt var både billige, tilgængelige og til at arbejde med.
Det er interessant, at det overhovedet har været muligt at lave replikationer af 1500-tallets trykpresser, da der er mange ting og måder man gjorde ting på fra tidligere tider, der er gået tabt. Igennem de omkringliggende og efterfølgende århundreder er der blevet lavet adskillige illustrationer af trykpresser og bogtrykkere som er i gang med at arbejde. Trykpressen har altså været så vigtig en opdagelse, at folk selv i tidligere tider mente, at det var en så vigtig opfindelse, at det var værd at dokumentere grundigt.
Som man kan se på billedet, er trykpressen især lavet af træ og med metaldele. Dette skyldes med al sandsynlighed, at det var de materialer, der på det tidspunkt var både billige, tilgængelige og til at arbejde med.
Det er interessant, at det overhovedet har været muligt at lave replikationer af 1500-tallets trykpresser, da der er mange ting og måder man gjorde ting på fra tidligere tider, der er gået tabt. Igennem de omkringliggende og efterfølgende århundreder er der blevet lavet adskillige illustrationer af trykpresser og bogtrykkere som er i gang med at arbejde. Trykpressen har altså været så vigtig en opdagelse, at folk selv i tidligere tider mente, at det var en så vigtig opfindelse, at det var værd at dokumentere grundigt.
Værdien af bøger
Før trykpressen og de løse blytyper blev opfundet, var bøger meget værdifulde. Der var ingen anden måde at lave dem på end ved at skrive alle siderne i hånden. I den sene middelalder var langt det meste af befolkningen analfabeter, så der var få, der overhovedet kunne læse de bøger der dog var. De få bøger der fandtes var oftest skrevet af munke og med kirkelige, religiøse eller statslige formål. Disse bøger var skrevet på latin. Der eksisterede dog også prosabøger og bøger på de lokale sprog. Bøgerne blev skrevet på pergament (bearbejdet dyreskind), og det var først i den sene del af middelalderen, at papiret blev udbredt. Da bøger skulle skrives via håndkraft tog det lang tid at lave bare én bog, og der var grænser for, hvor mange det var muligt at lave. Fordi der fandtes så få bøger, og det kun var de rige og magtfulde der ejede dem, blev - især ny - viden spredt meget langsomt, hvis overhovedet. Det var dermed også nemmere at holde ting skjult for befolkningen. Udover at blive skrevet via håndkraft blev mange af bøgerne også omhyggeligt illustreret. Derfor blev de endnu dyrere at erhverve og var dermed udelukkende forbeholdt de rige[15].
Før trykpressen og de løse blytyper blev opfundet, var bøger meget værdifulde. Der var ingen anden måde at lave dem på end ved at skrive alle siderne i hånden. I den sene middelalder var langt det meste af befolkningen analfabeter, så der var få, der overhovedet kunne læse de bøger der dog var. De få bøger der fandtes var oftest skrevet af munke og med kirkelige, religiøse eller statslige formål. Disse bøger var skrevet på latin. Der eksisterede dog også prosabøger og bøger på de lokale sprog. Bøgerne blev skrevet på pergament (bearbejdet dyreskind), og det var først i den sene del af middelalderen, at papiret blev udbredt. Da bøger skulle skrives via håndkraft tog det lang tid at lave bare én bog, og der var grænser for, hvor mange det var muligt at lave. Fordi der fandtes så få bøger, og det kun var de rige og magtfulde der ejede dem, blev - især ny - viden spredt meget langsomt, hvis overhovedet. Det var dermed også nemmere at holde ting skjult for befolkningen. Udover at blive skrevet via håndkraft blev mange af bøgerne også omhyggeligt illustreret. Derfor blev de endnu dyrere at erhverve og var dermed udelukkende forbeholdt de rige[15].
Udbredelsen af bøger
Med trykpressens opfindelse kunne bøger nu masseproduceres. Dette gjorde bøger til et massemedie. Det menes at omkring år 1500 - altså blot omkring 50 år efter opfindelsen af trykpressen - var der trykt omkring 40.000 forskellige bøger i samlet 10 mio. eksemplarer. Da alt før trykpressen skulle skrives bogstav for bogstav i alle eksemplarer, kunne det tage op til tre år at fremstille én enkelt bog. Trykpressen var derfor en revolutionerende opfindelse.[16]
Bogtrykkerkunsten blev hurtigt meget udbredt i Europa. Oplagene blev større og større, og da det nu både var meget lettere, hurtigere og billigere at fremstille bøger, spredtes bøgerne og deres indhold hurtigt i Europa. Mindre rige folk blev nu også i stand til at eje bøger. Dette førte til, at idéer og tanker blev spredt meget nemmere end før. Det blev også sværere at undertrykke eller skjule viden, som for eksempel kongen eller kirken ikke ville have ud.
Ved hjælp af den nyopfundne trykpresse blev Luthers teologiske budskaber hurtigt spredt i Europa i den første halvdel af 1500-tallet. Påstande om at solsystemet var heliocentrisk og ikke geocentrisk - noget den katolske kirke mente var forkert og en kættersk påstand - blev også spredt. Denne nye måde at dele viden på satte fart i udviklingen og gjorde nye ting mulige[17].
På den måde ændrede den hurtigt voksende mængde af bøger tidens magtforhold.
Med trykpressens opfindelse kunne bøger nu masseproduceres. Dette gjorde bøger til et massemedie. Det menes at omkring år 1500 - altså blot omkring 50 år efter opfindelsen af trykpressen - var der trykt omkring 40.000 forskellige bøger i samlet 10 mio. eksemplarer. Da alt før trykpressen skulle skrives bogstav for bogstav i alle eksemplarer, kunne det tage op til tre år at fremstille én enkelt bog. Trykpressen var derfor en revolutionerende opfindelse.[16]
Bogtrykkerkunsten blev hurtigt meget udbredt i Europa. Oplagene blev større og større, og da det nu både var meget lettere, hurtigere og billigere at fremstille bøger, spredtes bøgerne og deres indhold hurtigt i Europa. Mindre rige folk blev nu også i stand til at eje bøger. Dette førte til, at idéer og tanker blev spredt meget nemmere end før. Det blev også sværere at undertrykke eller skjule viden, som for eksempel kongen eller kirken ikke ville have ud.
Ved hjælp af den nyopfundne trykpresse blev Luthers teologiske budskaber hurtigt spredt i Europa i den første halvdel af 1500-tallet. Påstande om at solsystemet var heliocentrisk og ikke geocentrisk - noget den katolske kirke mente var forkert og en kættersk påstand - blev også spredt. Denne nye måde at dele viden på satte fart i udviklingen og gjorde nye ting mulige[17].
På den måde ændrede den hurtigt voksende mængde af bøger tidens magtforhold.
Bøgernes udvikling
Bøger der blev trykt før omkring år 1500 lignede på nogle punkter meget de tidligere håndskrevne bøger. Hver bogtrykker havde sin egen skrifttype, og det var meningen, at bøgerne blev individuelt færdiggjort og udsmykket på samme måde, som det var gjort tidligere. Dette omhandlede håndmalede startbogstaver ved kapitler, afsnitsdelinger og udsmykning af bogens margen. Graden af denne udsmykning afhang af, hvor meget kunden ønskede at betale for det[18].
Fra starten af 1500-tallet ændredes det dog. Gamle typer blev købt og solgt, og der var virksomheder der levede af at sælge komplette fontsæt. Den individuelle udsmykning mistede også gradvist popularitet[19].
Bøger der blev trykt før omkring år 1500 lignede på nogle punkter meget de tidligere håndskrevne bøger. Hver bogtrykker havde sin egen skrifttype, og det var meningen, at bøgerne blev individuelt færdiggjort og udsmykket på samme måde, som det var gjort tidligere. Dette omhandlede håndmalede startbogstaver ved kapitler, afsnitsdelinger og udsmykning af bogens margen. Graden af denne udsmykning afhang af, hvor meget kunden ønskede at betale for det[18].
Fra starten af 1500-tallet ændredes det dog. Gamle typer blev købt og solgt, og der var virksomheder der levede af at sælge komplette fontsæt. Den individuelle udsmykning mistede også gradvist popularitet[19].
De første tryk i Danmark
Det første nutidigt kendte bogtryk i Danmark foregik i 1482, hvor en fynsk biskop bad en tysk bogtrykker om at trykke et breviar (en bog med tidebønner). Dette breviar blev på over 1000 sider og menes at være den første påbegyndte bog i Danmark.
I 1495 udkom den første trykte bog på dansk. Det var en danmarkshistorie som blev trykt i København. På det tidspunkt havde Danmark fået en fastboende bogtrykker[20].
Det første nutidigt kendte bogtryk i Danmark foregik i 1482, hvor en fynsk biskop bad en tysk bogtrykker om at trykke et breviar (en bog med tidebønner). Dette breviar blev på over 1000 sider og menes at være den første påbegyndte bog i Danmark.
I 1495 udkom den første trykte bog på dansk. Det var en danmarkshistorie som blev trykt i København. På det tidspunkt havde Danmark fået en fastboende bogtrykker[20].
Christian 3.s bibel
Baggrund
Kong Frederik 1. døde i 1533, og efter hans død kunne rigsrådet ikke blive enige om, hvem der skulle være konge efter ham. Rigsrådets splittelse skyldtes, at nogle var for og andre imod protestantismen. Det samme gjaldt de mulige kongekandidater. Efter et par år med stridigheder, kendt under navnet Grevens Fejde, blev Christian 3. indsat som konge af Danmark i 1536. Inden året var omme blev reformationen indført i Danmark[21].
Biblen
Derfor blev det besluttet, at der skulle laves en ny udgave af Biblen. Denne bibel skulle være komplet og på dansk. Den blev oversat med Luthers tyske bibel som grundlag. Den var færdigoversat i 1543. Bogen er kendt som Christian den 3.s Bibel[22].
Man kan betragte Christian den 3.s Bibel som et historiske levn.
Biblerne blev udgivet i 1550, og ifølge Den Store Danske udkom den i 3000 eksemplarer[23]. Den blev så at sige bestilt af Christian d. 3, som for at følge Luthers ønsker om at Biblen og prædiker foregik på det lokale sprog, ville have en dansk bibel. Christiern Pedersen havde oversat Luthers tyske bibel, og en kommission gennemgik oversættelsen, før den blev udgivet[24].
År 1550 er knap 100 år efter at man anser Gutenbergs trykpresse for at være ’opfundet’. På 100 år har opfindelsen altså spredt sig til Danmark. Godt nok grænser Danmark op til Tyskland, men da Gutenberg levede i den sydlige del af Tyskland, var der alligevel lang vej tilbage i 1500-tallet. Dette indikerer, at opfindelsen også den gang blev anset for vigtig. Ellers ville den med stor sandsynlighed have spredt sig betydeligt langsommere.
Christian den 3.s Bibel udkom i 1550, hvilket kun er 37 år efter Luther offentliggjorde sine teser. Dette tyder igen på, at information og nye idéer spredte sig hurtigere end nogensinde før. Det fortæller også om effektiviteten af den nye trykpresse. Før opfindelsen af trykpressen tog det en skriver omkring 3 år at lave én bog, men med Christian den 3.s Bibel tog det blot 7 år fra manuskriptet var færdigt at få det 'godkendt' - en proces der i sig selv angiveligt har taget lang tid - og udgivet i 3000 eksemplarer.
Der er en vis tendens i kilden. Da der er tale om en lutheransk fortolkning af Biblen, indikerer dette jo stærkt, at kongen støttede Luther frem for den katolske kirke. Det passer også med den generelle baggrundsviden, og med at den reformerede kirke på det tidspunkt var blevet indført i Danmark.
Hvis man kigger på biblen ud fra et kommunikationsperspektiv, har biblen spredt det lutheranske budskab og Biblens indhold ud til den danske befolkning. Dette viser også, at kongen var interesseret i at sprede Luthers budskab, samt at kongen var progressiv og formåede at udnytte ny teknologi.
Baggrund
Kong Frederik 1. døde i 1533, og efter hans død kunne rigsrådet ikke blive enige om, hvem der skulle være konge efter ham. Rigsrådets splittelse skyldtes, at nogle var for og andre imod protestantismen. Det samme gjaldt de mulige kongekandidater. Efter et par år med stridigheder, kendt under navnet Grevens Fejde, blev Christian 3. indsat som konge af Danmark i 1536. Inden året var omme blev reformationen indført i Danmark[21].
Biblen
Derfor blev det besluttet, at der skulle laves en ny udgave af Biblen. Denne bibel skulle være komplet og på dansk. Den blev oversat med Luthers tyske bibel som grundlag. Den var færdigoversat i 1543. Bogen er kendt som Christian den 3.s Bibel[22].
Man kan betragte Christian den 3.s Bibel som et historiske levn.
Biblerne blev udgivet i 1550, og ifølge Den Store Danske udkom den i 3000 eksemplarer[23]. Den blev så at sige bestilt af Christian d. 3, som for at følge Luthers ønsker om at Biblen og prædiker foregik på det lokale sprog, ville have en dansk bibel. Christiern Pedersen havde oversat Luthers tyske bibel, og en kommission gennemgik oversættelsen, før den blev udgivet[24].
År 1550 er knap 100 år efter at man anser Gutenbergs trykpresse for at være ’opfundet’. På 100 år har opfindelsen altså spredt sig til Danmark. Godt nok grænser Danmark op til Tyskland, men da Gutenberg levede i den sydlige del af Tyskland, var der alligevel lang vej tilbage i 1500-tallet. Dette indikerer, at opfindelsen også den gang blev anset for vigtig. Ellers ville den med stor sandsynlighed have spredt sig betydeligt langsommere.
Christian den 3.s Bibel udkom i 1550, hvilket kun er 37 år efter Luther offentliggjorde sine teser. Dette tyder igen på, at information og nye idéer spredte sig hurtigere end nogensinde før. Det fortæller også om effektiviteten af den nye trykpresse. Før opfindelsen af trykpressen tog det en skriver omkring 3 år at lave én bog, men med Christian den 3.s Bibel tog det blot 7 år fra manuskriptet var færdigt at få det 'godkendt' - en proces der i sig selv angiveligt har taget lang tid - og udgivet i 3000 eksemplarer.
Der er en vis tendens i kilden. Da der er tale om en lutheransk fortolkning af Biblen, indikerer dette jo stærkt, at kongen støttede Luther frem for den katolske kirke. Det passer også med den generelle baggrundsviden, og med at den reformerede kirke på det tidspunkt var blevet indført i Danmark.
Hvis man kigger på biblen ud fra et kommunikationsperspektiv, har biblen spredt det lutheranske budskab og Biblens indhold ud til den danske befolkning. Dette viser også, at kongen var interesseret i at sprede Luthers budskab, samt at kongen var progressiv og formåede at udnytte ny teknologi.
Nutidens medierevolution
Med opfindelsen af trykpressen og de løse typer, faldt prisen på bøger kraftigt, og dette førte til, at de fik en meget større udbredelse. Pludselig var det muligt at dele viden på en ny og meget mere effektiv måde end før. Derfor bliver opfindelsen af trykpressen ofte kaldt for en kommunikations- eller medierevolution. Noget lignende skete i den sidste del af det 20. århundrede med opfindelsen af internettet.
Selv om der i dag stadigvæk er stor industri for fysiske bøger, er det nu også blevet muligt at have elektroniske bøger. Fordi disse bøger ikke skal trykkes, kan de endnu hurtigere end fysiske bøger blive spredt ud i hele verden. Dette sker ved hjælp af internettet.
Internettet har, på samme måde som trykpressen, gjort det muligt at sprede information vidt omkring i større omfang end tidligere, og massekommunikationen har nået nye højder. Hvis der sker noget ét sted, kan resten af verden vide det i løbet af få øjeblikke. Verden er på den måde blevet meget mindre og meget mere oplyst. Et eksempel på dette kan være artiklen ”South Korea Presidential Scandal: What you need to know”[25] som er skrevet af James Griffith og udgivet på internettet. Det fortæller om en politisk skandale vedrørende Sydkoreas præsident og en af hendes rådgivere, samt noget om det politiske system i landet.
Selve artiklen er skrevet af det amerikanske nyhedsbureau CNN, men handler om noget der foregår i Sydkorea, og den bliver blandt andet læst i Danmark. Dette er et tydeligt eksempel på udviklingen af kommunikation, at noget der sker i den ene ende af verden, - i dette tilfælde Sydkorea, er kendt i den modsatte ende af verden kort tid efter.
På samme måde som med internettet, var det med Gutenbergs opfindelse af trykpressen. Pludselig blev det meget nemmere at kommunikere på skrift. Det var også sværere for magtinstanser at begrænse, hvad der blev skrevet og kom ud, da skrift nu blev mere udbredt. På samme måde er det næsten, hvis ikke helt, umuligt at censurere, hvad der bliver lagt ud, og hvad man kan finde på internettet.
Bøger har længe været den gængse metode til at dele viden over afstande. Selvom bøger stadigvæk har den rolle - der findes fagbøger om stort set hvert tænkeligt emne - har internettet også overtaget en stor del af den funktion. Det gælder især emner der drejer sig om ting der sker i resten af verden. Hvis man tager udgangspunkt i førnævnte artikel, informerer den om noget der sker i Sydkorea. Den deler altså viden om begivenheder og holdninger, som man med stor sandsynlighed ikke ville vide meget om, hvis det ikke havde været for internettets vidensdeling. Trykpressen gjorde det nemmere at dele viden på skrift, og det var både om begivenheder og idéer, som for eksempel Luthers teologiske budskaber. På samme måde gør internettet det meget lettere at sprede idéer og holdninger. Den store adgang til forskellige kilder gør det også muligt at få belyst sager fra flere forskellige sider, hvor man tidligere oftest kun havde mulig adgang til én, hvis overhovedet nogen. Dette kommer artiklen ”The Internet Revolution: It’s Much Bigger Than You Think”[26], skrevet af Jordan Lejuwaan, ind på i afsnittet ’Information’. Forfatteren kommer med et eksempel på international vidensdeling og kommunikation ved hjælp af det sociale medie Twitter, som kører over internettet. Folk kan nu live følge med i begivenheder, der sker på den anden side af kloden.
Internettet er altså, på samme måde som bøger, et medie hvor kommunikation og vidensdeling er i fokus. Både opfindelsen af trykpressen og internettet har skabt en revolution indenfor deling og tilgængelighed af information. Der er sket meget med udviklingen af skriftlig kommunikation siden Gutenbergs tid. Nu til dags spiller sær internettet en stor rolle i at sprede viden rundt i verden, og det er blevet muligt at kommunikere med folk i den anden ende af verden om ting der sker, mens de er i gang med at ske, noget der var helt utænkeligt på Gutenbergs tid.
Med opfindelsen af trykpressen og de løse typer, faldt prisen på bøger kraftigt, og dette førte til, at de fik en meget større udbredelse. Pludselig var det muligt at dele viden på en ny og meget mere effektiv måde end før. Derfor bliver opfindelsen af trykpressen ofte kaldt for en kommunikations- eller medierevolution. Noget lignende skete i den sidste del af det 20. århundrede med opfindelsen af internettet.
Selv om der i dag stadigvæk er stor industri for fysiske bøger, er det nu også blevet muligt at have elektroniske bøger. Fordi disse bøger ikke skal trykkes, kan de endnu hurtigere end fysiske bøger blive spredt ud i hele verden. Dette sker ved hjælp af internettet.
Internettet har, på samme måde som trykpressen, gjort det muligt at sprede information vidt omkring i større omfang end tidligere, og massekommunikationen har nået nye højder. Hvis der sker noget ét sted, kan resten af verden vide det i løbet af få øjeblikke. Verden er på den måde blevet meget mindre og meget mere oplyst. Et eksempel på dette kan være artiklen ”South Korea Presidential Scandal: What you need to know”[25] som er skrevet af James Griffith og udgivet på internettet. Det fortæller om en politisk skandale vedrørende Sydkoreas præsident og en af hendes rådgivere, samt noget om det politiske system i landet.
Selve artiklen er skrevet af det amerikanske nyhedsbureau CNN, men handler om noget der foregår i Sydkorea, og den bliver blandt andet læst i Danmark. Dette er et tydeligt eksempel på udviklingen af kommunikation, at noget der sker i den ene ende af verden, - i dette tilfælde Sydkorea, er kendt i den modsatte ende af verden kort tid efter.
På samme måde som med internettet, var det med Gutenbergs opfindelse af trykpressen. Pludselig blev det meget nemmere at kommunikere på skrift. Det var også sværere for magtinstanser at begrænse, hvad der blev skrevet og kom ud, da skrift nu blev mere udbredt. På samme måde er det næsten, hvis ikke helt, umuligt at censurere, hvad der bliver lagt ud, og hvad man kan finde på internettet.
Bøger har længe været den gængse metode til at dele viden over afstande. Selvom bøger stadigvæk har den rolle - der findes fagbøger om stort set hvert tænkeligt emne - har internettet også overtaget en stor del af den funktion. Det gælder især emner der drejer sig om ting der sker i resten af verden. Hvis man tager udgangspunkt i førnævnte artikel, informerer den om noget der sker i Sydkorea. Den deler altså viden om begivenheder og holdninger, som man med stor sandsynlighed ikke ville vide meget om, hvis det ikke havde været for internettets vidensdeling. Trykpressen gjorde det nemmere at dele viden på skrift, og det var både om begivenheder og idéer, som for eksempel Luthers teologiske budskaber. På samme måde gør internettet det meget lettere at sprede idéer og holdninger. Den store adgang til forskellige kilder gør det også muligt at få belyst sager fra flere forskellige sider, hvor man tidligere oftest kun havde mulig adgang til én, hvis overhovedet nogen. Dette kommer artiklen ”The Internet Revolution: It’s Much Bigger Than You Think”[26], skrevet af Jordan Lejuwaan, ind på i afsnittet ’Information’. Forfatteren kommer med et eksempel på international vidensdeling og kommunikation ved hjælp af det sociale medie Twitter, som kører over internettet. Folk kan nu live følge med i begivenheder, der sker på den anden side af kloden.
Internettet er altså, på samme måde som bøger, et medie hvor kommunikation og vidensdeling er i fokus. Både opfindelsen af trykpressen og internettet har skabt en revolution indenfor deling og tilgængelighed af information. Der er sket meget med udviklingen af skriftlig kommunikation siden Gutenbergs tid. Nu til dags spiller sær internettet en stor rolle i at sprede viden rundt i verden, og det er blevet muligt at kommunikere med folk i den anden ende af verden om ting der sker, mens de er i gang med at ske, noget der var helt utænkeligt på Gutenbergs tid.
[1] Research project.(Oct.28, 2007).The Invention and Impact of Printing in Ancient China.
http://courses.educ.ubc.ca/etec540/Sept07/tiany/researchtopic/research%20project.html set d. 07-11-2016
[2] Alt om Historie. (12/2009). Kineserne trykte bøger før Gutenberg.
’Træblokteknik Almindelig’ - http://altomhistorie.dk/artikler/bogtrykkerkunsten/
[3]Den store danske. Johann Gutenberg
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/Johann_Gutenberg set. d. 07-11-2016
[4] Wikipedia (2015, 3. december) Johann Gutenberg
'Gutenbergs betydning' - https://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Gutenberg
[5] Biography.com (2013, 2. januar) Johannes Gutenberg
‘Financial Trouble’ - http://www.biography.com/people/johannes-gutenberg-9323828 set. 7/11-2016
[6] Illustreret Historie (2012, 6. marts) Gutenbergs trykpresse: Opfindelsen bragte viden ud i verdens afkroge
’Gutenberg døde fattig’ - http://historienet.dk/teknik/opfindelser/gutenbergs-trykpresse-opfindelsen-bragte-viden-ud-i-verdens-afkroge - set 7/11-2016
[7] Biography.com (2016, 7. november) Johannes Gutenberg
‘Later Life’ - http://www.biography.com/people/johannes-gutenberg-9323828 set d. 7/11-2016
[8] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
Inkunabeltiden 1450’erne-1500 - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[9] Harry Ransom Center: University of Texas at Austin, Fast facts: The Gutenberg Bible
http://www.hrc.utexas.edu/exhibitions/permanent/gutenbergbible/facts/#top set d. 7/11-2016
[10] Det kongelige bibliotek, Gutenbergbiblen
http://www.kb.dk/da/dia/online/ugens_skat/Guttenberg_biblen.html set d. 7/11-2016
[11] Historiefaget.dk, pdf, Johann Gutenberg og bogtrykkerkunsten
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/JohannGutenbergogbogtrykkerkunsten_745002_char037a.pdf set d. 7/11-2016
[12] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
’Historisk-teknisk’ og ’Håndsats’ - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[13] British Library, Making the Bible: the ink
http://www.bl.uk/treasures/gutenberg/ink.html set d. 7/11-2016
[14]Billede
‘The Gutenberg Press’ - http://lyndseyhalldesign.tumblr.com/post/60964160818/mosi-connecting-manchester set d. 7/11-2016
[15] Det Kongelige Bibliotek, Bogen i Middelalderen
http://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/virtuelt_bogmuseum/bogmuseum_den_middelalderlige_bog.html set d. 7/11-2016
[16] Illustreret Historie (2012, 6. marts) Gutenbergs trykpresse: Opfindelsen bragte viden ud i verdens afkroge
’Kirken blev udfordret’ - http://historienet.dk/teknik/opfindelser/gutenbergs-trykpresse-opfindelsen-bragte-viden-ud-i-verdens-afkroge set d. 7/11-2016
[17] Fysikhistorie, Det nye verdensbillede
’Modstand mod det nye verdensbillede’ - http://www.fysikhistorie.dk/biografier2/verdensbio.html set d. 7/11-2016
[18] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
Inkunabeltiden 1450’erne-1500 - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[19] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
’Den videre udvikling 1500-1800’ - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[20] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
Inkunabeltiden 1450’erne-1500 - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[21] Danmarkshistorien (2015, 26 maj) Grevens Fejde 1534-36
’Forspil’ og ’Resultat’ - http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grevens-fejde-1534-36/?no_cache=1 set d. 7/11-2016
[22] Den store danske (2005-2008) Christian 3.s Bibel
http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de/%E2%80%9DEn_bedre_ordning_og_reformation%E2%80%9D/Evangelii_lyse_dag/Christian_3.s_Bibel set d. 7/11-2016
[23] Ibid.
[24] Ibid.
[25] CNN (2016, 2. november) South Korea presidential scandal: What you need to know
http://edition.cnn.com/2016/11/02/asia/south-korea-president-scandal-explained/index.html set d. 7/11-16
[26] High Existence The internet revolution: it is much bigger than you think
http://highexistence.com/the-internet-revolution-changing-the-world/. set d. 7/11-2016
http://courses.educ.ubc.ca/etec540/Sept07/tiany/researchtopic/research%20project.html set d. 07-11-2016
[2] Alt om Historie. (12/2009). Kineserne trykte bøger før Gutenberg.
’Træblokteknik Almindelig’ - http://altomhistorie.dk/artikler/bogtrykkerkunsten/
[3]Den store danske. Johann Gutenberg
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/Johann_Gutenberg set. d. 07-11-2016
[4] Wikipedia (2015, 3. december) Johann Gutenberg
'Gutenbergs betydning' - https://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Gutenberg
[5] Biography.com (2013, 2. januar) Johannes Gutenberg
‘Financial Trouble’ - http://www.biography.com/people/johannes-gutenberg-9323828 set. 7/11-2016
[6] Illustreret Historie (2012, 6. marts) Gutenbergs trykpresse: Opfindelsen bragte viden ud i verdens afkroge
’Gutenberg døde fattig’ - http://historienet.dk/teknik/opfindelser/gutenbergs-trykpresse-opfindelsen-bragte-viden-ud-i-verdens-afkroge - set 7/11-2016
[7] Biography.com (2016, 7. november) Johannes Gutenberg
‘Later Life’ - http://www.biography.com/people/johannes-gutenberg-9323828 set d. 7/11-2016
[8] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
Inkunabeltiden 1450’erne-1500 - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[9] Harry Ransom Center: University of Texas at Austin, Fast facts: The Gutenberg Bible
http://www.hrc.utexas.edu/exhibitions/permanent/gutenbergbible/facts/#top set d. 7/11-2016
[10] Det kongelige bibliotek, Gutenbergbiblen
http://www.kb.dk/da/dia/online/ugens_skat/Guttenberg_biblen.html set d. 7/11-2016
[11] Historiefaget.dk, pdf, Johann Gutenberg og bogtrykkerkunsten
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/JohannGutenbergogbogtrykkerkunsten_745002_char037a.pdf set d. 7/11-2016
[12] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
’Historisk-teknisk’ og ’Håndsats’ - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[13] British Library, Making the Bible: the ink
http://www.bl.uk/treasures/gutenberg/ink.html set d. 7/11-2016
[14]Billede
‘The Gutenberg Press’ - http://lyndseyhalldesign.tumblr.com/post/60964160818/mosi-connecting-manchester set d. 7/11-2016
[15] Det Kongelige Bibliotek, Bogen i Middelalderen
http://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/virtuelt_bogmuseum/bogmuseum_den_middelalderlige_bog.html set d. 7/11-2016
[16] Illustreret Historie (2012, 6. marts) Gutenbergs trykpresse: Opfindelsen bragte viden ud i verdens afkroge
’Kirken blev udfordret’ - http://historienet.dk/teknik/opfindelser/gutenbergs-trykpresse-opfindelsen-bragte-viden-ud-i-verdens-afkroge set d. 7/11-2016
[17] Fysikhistorie, Det nye verdensbillede
’Modstand mod det nye verdensbillede’ - http://www.fysikhistorie.dk/biografier2/verdensbio.html set d. 7/11-2016
[18] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
Inkunabeltiden 1450’erne-1500 - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[19] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
’Den videre udvikling 1500-1800’ - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[20] Den store danske (2015, 25. september) Bogtryk
Inkunabeltiden 1450’erne-1500 - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk set d. 7/11-2016
[21] Danmarkshistorien (2015, 26 maj) Grevens Fejde 1534-36
’Forspil’ og ’Resultat’ - http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grevens-fejde-1534-36/?no_cache=1 set d. 7/11-2016
[22] Den store danske (2005-2008) Christian 3.s Bibel
http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de/%E2%80%9DEn_bedre_ordning_og_reformation%E2%80%9D/Evangelii_lyse_dag/Christian_3.s_Bibel set d. 7/11-2016
[23] Ibid.
[24] Ibid.
[25] CNN (2016, 2. november) South Korea presidential scandal: What you need to know
http://edition.cnn.com/2016/11/02/asia/south-korea-president-scandal-explained/index.html set d. 7/11-16
[26] High Existence The internet revolution: it is much bigger than you think
http://highexistence.com/the-internet-revolution-changing-the-world/. set d. 7/11-2016