Christian IV
Christian IV blev født d. 12. april 1577, og han døde d. 28. februar 1648. Han var søn af Frederik d. 2 og dronning Sophie af Mecklenburg og tilhørte den oldenborgske slægt. [1]
Han blev som 3-årig udvalgt til tronfølger men først i 1596 kom han til tronen som den nye dansk-norske konge, 19 år gammel. Grundet sin fars tidlige død, blev han influeret[2] af forskellige opdragelsesformer fra en alder af 11, hvilket gjorde at flere forskellige personer fik indflydelse på hans levemåde. Indtil han blev 19 og kronet som konge, havde fire herremænd magten over Danmark.[3] Christian IV var konge af Danmark og Norge, og med en regeringstid på over 59 år er han den konge i Danmark, der har haft den længste regeringsperiode. Denne lange regeringsperiode kan også have en indflydelse på, hvorfor han er blevet husket så godt som han er. |
Christian IV opbyggede mange bygningsværker og fæstninger i det danske rige. Grunden til han gjorde dette kan skyldes hans store begejstring for kunst og arkitektur. Det kan også være fordi Christian IV havde intentioner om at sætte Danmark på verdenskortet, og fordi han ønskede at gøre Danmark til et stærkt land både militært og kulturelt. For at styrke sin politiske indflydelse og magt i forhold til omverdenen byggede Christian IV blandt andet Rundetårn, Rosenborg Slot, Børsen og Holmens Kirke. De skulle virke som symboler på hans storhed, overfor sine rivaler ude i Europa. I denne tid var den psykiske magt næsten lige så stor, som den fysiske. Derfor byggede man bygningsværker, der var store og flotte, hvilket alle de europæiske stater gjorde. Dette kan perspektiveres til nutidens kamp om bygningsværker. De rige magtfulde lande, går meget op i at bygge store skyskrabere, og de prøver hele tiden at overgå hinanden. Dette ses i både Kina, Japan, USA og Mellemøsten.
Christian IV’s navn går igen i mange af hans grundlagte byer rundt omkring i det daværende danske rige, og derfor er hans navn også meget velkendt. Hans navn kan blandt andet ses i bynavne som Christiania (Oslo), Kristianstad, Kristianopel og Christianshavn. Mange af disse byer skulle bruges til fæstningsværker og som handelsbyer. Et andet eksempel er Glückstadt i Holsten, der blev grundlagt som en handelsby og skulle konkurrere med Hamburg. Dette fortæller at Christian IV havde et stort fokus på handel.
Udenrigspolitisk var Christian IV meget aktiv, på trods af at han sjældent var at finde i udlandet.
Hans udenrigspolitik bestod i høj grad af handel, men også krigsførelse. Christian IV styrede landet med hård hånd, og dette medførte også, at han deltog i mange krige.
Christian IV havde imperiedrømme og mente, at Danmark kunne blive et bedre land end andre, og deltage i krige på lige fod med alle andre nationer. Han regerede under trediveårskrigen, som han deltog i, fordi han så mulighed for at få mere magt. Dette gjorde dog at Danmark i sidste ende måtte afstå territorie. Han formåede dog at gå fra at have en meget sølle hær i 1614 til at få en fuldt hvervet hær i 1637. Nationen blev i Christian IV’s regeringstid rigere, og man udnyttede netop dette til at skabe nye bygningsværker, fæstningsværker og styrke sig militært. Derfor byggede Christian IV også disse bygningsværker som bevis på sin og Danmarks værdighed. Han skulle vise Danmarks storhed til de andre lande. Fokusset blev derfor lagt på rigets skønhed.[4]
Christian IV’s navn går igen i mange af hans grundlagte byer rundt omkring i det daværende danske rige, og derfor er hans navn også meget velkendt. Hans navn kan blandt andet ses i bynavne som Christiania (Oslo), Kristianstad, Kristianopel og Christianshavn. Mange af disse byer skulle bruges til fæstningsværker og som handelsbyer. Et andet eksempel er Glückstadt i Holsten, der blev grundlagt som en handelsby og skulle konkurrere med Hamburg. Dette fortæller at Christian IV havde et stort fokus på handel.
Udenrigspolitisk var Christian IV meget aktiv, på trods af at han sjældent var at finde i udlandet.
Hans udenrigspolitik bestod i høj grad af handel, men også krigsførelse. Christian IV styrede landet med hård hånd, og dette medførte også, at han deltog i mange krige.
Christian IV havde imperiedrømme og mente, at Danmark kunne blive et bedre land end andre, og deltage i krige på lige fod med alle andre nationer. Han regerede under trediveårskrigen, som han deltog i, fordi han så mulighed for at få mere magt. Dette gjorde dog at Danmark i sidste ende måtte afstå territorie. Han formåede dog at gå fra at have en meget sølle hær i 1614 til at få en fuldt hvervet hær i 1637. Nationen blev i Christian IV’s regeringstid rigere, og man udnyttede netop dette til at skabe nye bygningsværker, fæstningsværker og styrke sig militært. Derfor byggede Christian IV også disse bygningsværker som bevis på sin og Danmarks værdighed. Han skulle vise Danmarks storhed til de andre lande. Fokusset blev derfor lagt på rigets skønhed.[4]
Uddrag af Christian 4.s brev til rentemestrene om kunst på Kronborg, 1633[5] (kilde 1)
Brevet, som er skrevet til rentemestrene, er skrevet af kongen selv og bør derfor være en troværdig kilde. Kilden er at finde på en hjemmeside, hvilket betyder at den er blevet skrevet af fra det originale brev. Det er dog svært at finde et muligt formål for oversætteren til at ændre ved indholdet. Det er derfor en troværdig kilde. Brevet er ikke oversat til moderne dansk, og derfor går der ikke noget tabt i oversættelsen. Brevet er både et levn og en beretning. Kilden er også en førstehåndskilde, da det er Christian IV, der selv har skrevet den, og den er ikke blevet lavet om af en anden person, der kunne have haft et andet syn på sagen.
Kilden beretter om, hvordan det var at leve i en eller anden forstand under Christian IV. Der bliver skrevet i brevet, at Christian IV befalede en vis Morten Steenwinkel, at han skulle lave om på nogle malerier i kongens stue på Kronborg. Hvis ikke dette skete, ville han komme i det blå tårn, hvilket var et fængselstårn. Dette fortæller om en meget barsk tid, hvor kongen havde den fulde magt, og hvor man gjorde hvad kongen sagde, da der ellers ville være katastrofale konsekvenser. Kilden fortæller også om Christian IV’s interesse for kunst. Han har malerier hængende på Kronborg, som han tydeligvis ikke er tilfreds med, og derfor vil han gerne have ændret på dem.
Vi kan også forstå, at Christian IV rejste meget rundt i sit rige, da brevet blev sendt udefra og hjem til Kronborg. Der bliver også talt om hans ankomst, hvilket igen forklarer, at han rejste rundt i landet, men stadig interesserede sig for sine palæer, selvom han ikke var hjemme.
Brevet, som er skrevet til rentemestrene, er skrevet af kongen selv og bør derfor være en troværdig kilde. Kilden er at finde på en hjemmeside, hvilket betyder at den er blevet skrevet af fra det originale brev. Det er dog svært at finde et muligt formål for oversætteren til at ændre ved indholdet. Det er derfor en troværdig kilde. Brevet er ikke oversat til moderne dansk, og derfor går der ikke noget tabt i oversættelsen. Brevet er både et levn og en beretning. Kilden er også en førstehåndskilde, da det er Christian IV, der selv har skrevet den, og den er ikke blevet lavet om af en anden person, der kunne have haft et andet syn på sagen.
Kilden beretter om, hvordan det var at leve i en eller anden forstand under Christian IV. Der bliver skrevet i brevet, at Christian IV befalede en vis Morten Steenwinkel, at han skulle lave om på nogle malerier i kongens stue på Kronborg. Hvis ikke dette skete, ville han komme i det blå tårn, hvilket var et fængselstårn. Dette fortæller om en meget barsk tid, hvor kongen havde den fulde magt, og hvor man gjorde hvad kongen sagde, da der ellers ville være katastrofale konsekvenser. Kilden fortæller også om Christian IV’s interesse for kunst. Han har malerier hængende på Kronborg, som han tydeligvis ikke er tilfreds med, og derfor vil han gerne have ændret på dem.
Vi kan også forstå, at Christian IV rejste meget rundt i sit rige, da brevet blev sendt udefra og hjem til Kronborg. Der bliver også talt om hans ankomst, hvilket igen forklarer, at han rejste rundt i landet, men stadig interesserede sig for sine palæer, selvom han ikke var hjemme.
Charles Ogiers beskrivelse af Rosenborg Slot 1634 [6]
Denne beretning er en førstehåndskilde, da den kommer direkte fra den person, der har været til stede under begivenheden. Teksten var oprindeligt på latin, men er blevet omskrevet til dansk. Derfor kan nogle af ordene og betydningerne måske være gået tabt i oversættelsen. Den kan også være blevet oversat med en subjektiv holdning til hvad der skete, og derfor kan nogle af de afspejlinger af begivenhederne den dag være blevet farvet til et subjektivt synspunkt. Dog stammer teksten fra den franske side af begivenhederne, hvilket vil sige at den højst sandsynligt har undgået den danske censur, og at franskmændene reelt set har haft den oplevelse af Christian IV og Rosenborgslot, som kilden beretter om. Troværdigheden af kilden er derfor også høj, da det er en primærkilde. Dens mål er ikke at vise et billede af Danmark som helhed, men i stedet at vise Christian IV og Rosenborgslot. Christian IV har højst sandsynligt gjort sit bedste for at imponere franskmændene, så de tog derfra med et godt indtryk af Danmark, men også af ham som konge.
Christian IV bliver beskrevet som en høflig og god mand igennem beretningen. Franskmændene er meget imponerede over hans høflighed og hans måde at vise sig frem på. Kongen fremstår også alvidende, da beretningen fortæller, at han kunne tale flydende latin. Alt bliver beskrevet med mange tillægsord, og man får et meget farverigt billede af Rosenborgslot og Christian IV som person. Han virker som en person, man ville sætte sin lid til. Det bliver beskrevet, at de sætter sig ved en lille pavillon med vinduer til begge sider. Dette symboliserer også harmoni og rigdom, da dette ikke var noget, der var til stede normalt i et land som Danmark blandt befolkningen, men måske mere blandt adelen. Franskmændene beskriver også sig selv som høflige og med gode manerer overfor kongen og de andre danskere. Kilden fortæller også om Rosenborgslots brug. Den blev nemlig også brugt til at blive vist frem overfor andre nationer. I dette tilfælde var det så franskmændene. Christian IV vidste godt, at denne beretning og beskrivelse ville blive delt med en del højtstående mennesker, og han ønskede derfor at vise Danmarks storhed i form af høflighed og byggekunst. Franskmændene fik den bedste behandling de kunne, og dette kan også tydeligt ses i beretningen. Rosenborgslot bliver beskrevet mest ved haven, de, det meste af tiden, befinder sig i. Ordet "luksuriøst" er ikke et ord der bliver brugt, men er et ord der beskriver det de oplever meget godt. De befinder sig i et rum på slottet, hvor de hører musik. Her befinder de sig i mindst to timer, hvor Christian IV havde en konstant uafbrudt samtale med franskmændene.
Denne beretning er en førstehåndskilde, da den kommer direkte fra den person, der har været til stede under begivenheden. Teksten var oprindeligt på latin, men er blevet omskrevet til dansk. Derfor kan nogle af ordene og betydningerne måske være gået tabt i oversættelsen. Den kan også være blevet oversat med en subjektiv holdning til hvad der skete, og derfor kan nogle af de afspejlinger af begivenhederne den dag være blevet farvet til et subjektivt synspunkt. Dog stammer teksten fra den franske side af begivenhederne, hvilket vil sige at den højst sandsynligt har undgået den danske censur, og at franskmændene reelt set har haft den oplevelse af Christian IV og Rosenborgslot, som kilden beretter om. Troværdigheden af kilden er derfor også høj, da det er en primærkilde. Dens mål er ikke at vise et billede af Danmark som helhed, men i stedet at vise Christian IV og Rosenborgslot. Christian IV har højst sandsynligt gjort sit bedste for at imponere franskmændene, så de tog derfra med et godt indtryk af Danmark, men også af ham som konge.
Christian IV bliver beskrevet som en høflig og god mand igennem beretningen. Franskmændene er meget imponerede over hans høflighed og hans måde at vise sig frem på. Kongen fremstår også alvidende, da beretningen fortæller, at han kunne tale flydende latin. Alt bliver beskrevet med mange tillægsord, og man får et meget farverigt billede af Rosenborgslot og Christian IV som person. Han virker som en person, man ville sætte sin lid til. Det bliver beskrevet, at de sætter sig ved en lille pavillon med vinduer til begge sider. Dette symboliserer også harmoni og rigdom, da dette ikke var noget, der var til stede normalt i et land som Danmark blandt befolkningen, men måske mere blandt adelen. Franskmændene beskriver også sig selv som høflige og med gode manerer overfor kongen og de andre danskere. Kilden fortæller også om Rosenborgslots brug. Den blev nemlig også brugt til at blive vist frem overfor andre nationer. I dette tilfælde var det så franskmændene. Christian IV vidste godt, at denne beretning og beskrivelse ville blive delt med en del højtstående mennesker, og han ønskede derfor at vise Danmarks storhed i form af høflighed og byggekunst. Franskmændene fik den bedste behandling de kunne, og dette kan også tydeligt ses i beretningen. Rosenborgslot bliver beskrevet mest ved haven, de, det meste af tiden, befinder sig i. Ordet "luksuriøst" er ikke et ord der bliver brugt, men er et ord der beskriver det de oplever meget godt. De befinder sig i et rum på slottet, hvor de hører musik. Her befinder de sig i mindst to timer, hvor Christian IV havde en konstant uafbrudt samtale med franskmændene.
Regentens magt i det moderne samfund
Vi lever i dag i et konstitutionelt monarki [7] hvilket betyder, at dronningen i Danmark har en begrænset magt. Dronningen er i dag det officielle statsoverhoved af Kongeriget Danmark. H.M dronningen[8] er den som binder det danske rige sammen, da hun er regent over Grønland, Færøerne og Danmark. Disse tre lande er i dag demokratier, hvilket betyder at folket vælger repræsentanter til at styre landende for dem. Hvis man kigger tilbage i tiden og sammenligner dette system med det samfund Christian IV regerede over, kan man konkludere, at meget var anderledes. Dengang levede man i et absolut monarki, hvor kongen havde en betydeligt større magt. Befolkningen havde ikke noget at skulle have sagt dengang, og man var afhængig af kongen og hans ministre. Disse ministre kunne i mange tilfælde få en del mere magt, end man havde regnet med, hvilket også gjorde at enevælden allerede blev indført i 1660. Den fortsatte helt til 1848, hvor den blev afskaffet og erstattet med demokrati ved grundloven i 1849.
Christian IV havde en meget større reel magt end Dronning Margrethe har i dag. På papiret har dronningen en hel del magt, da hun i teorien kan lade være med at skrive under på love osv. § 14 af den Danske Grundlov siger:
”Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.”[9]
Derfor har Dronningen i princippet mulighed for at afskedige og udnævne statsministre og ministre. Dette er sket efter 1849. Dette skete ved påskekrisen i 1920, hvor Kong Christian X var uenig med den daværende regering omkring, hvor den nye grænse mellem Danmark og Tyskland skulle gå. Det betød, at han afskaffede Radikale Venstre-regeringen og erstattede den med sin egen regering bestående af primært Konservative ministre[10]. Dette betød, at kongen blev vældig upopulær, da han gik imod flertallet af befolkningen, som havde stemt på Radikale Venstre-regeringen. Det samme ville ske i dag, hvis Dronningen valgte at lade være med at skrive under på en lov eller lignende. Derfor har Dronningen en meget lille magt, da hun er tvunget til enten at skrive under eller i værste tilfælde miste regentpladsen og omvende Danmark til en republik. Dette ville aldrig ske for Christian IV, da han stort set havde al magten. Hvis han ville have bygget et slot et sted, skulle han nok få det, hvis der var penge nok til det. Hvis han ville erklære krig mod et land, så kunne han gøre det, uden nogen anden kunne sige noget til det. Han var altså ikke lige så afhængig af befolkningens glæde for ham. Dronningen er stadig ansvarsfri, som det også bliver beskrevet i § 13 af den danske grundlov, som siger:
”Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.” [11].
Dette betyder, at hun ikke kan blive dømt eller anklaget af domstolene. Hun er selvfølgelig berettiget til at overholde den danske lovgivning, men i teorien kan hun ikke blive straffet, hvis hun ikke overholder lovgivningen. Selvom hun skriver under på en lov, kan hun heller ikke blive draget til ansvar for denne lov. Det kan kun ministrene. Ser man tilbage på Christian IV og hans magt, kan man konkludere, at han havde en del mere reel magt. Han kunne dog heller ikke blive straffet af nogen domstol, men det var hans ord, som var lov. Han fik hjælp fra sine ministre, men de var ikke folkevalgte og sørgede mere for deres eget bedste end befolkningens bedste.
Vi lever i dag i et konstitutionelt monarki [7] hvilket betyder, at dronningen i Danmark har en begrænset magt. Dronningen er i dag det officielle statsoverhoved af Kongeriget Danmark. H.M dronningen[8] er den som binder det danske rige sammen, da hun er regent over Grønland, Færøerne og Danmark. Disse tre lande er i dag demokratier, hvilket betyder at folket vælger repræsentanter til at styre landende for dem. Hvis man kigger tilbage i tiden og sammenligner dette system med det samfund Christian IV regerede over, kan man konkludere, at meget var anderledes. Dengang levede man i et absolut monarki, hvor kongen havde en betydeligt større magt. Befolkningen havde ikke noget at skulle have sagt dengang, og man var afhængig af kongen og hans ministre. Disse ministre kunne i mange tilfælde få en del mere magt, end man havde regnet med, hvilket også gjorde at enevælden allerede blev indført i 1660. Den fortsatte helt til 1848, hvor den blev afskaffet og erstattet med demokrati ved grundloven i 1849.
Christian IV havde en meget større reel magt end Dronning Margrethe har i dag. På papiret har dronningen en hel del magt, da hun i teorien kan lade være med at skrive under på love osv. § 14 af den Danske Grundlov siger:
”Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.”[9]
Derfor har Dronningen i princippet mulighed for at afskedige og udnævne statsministre og ministre. Dette er sket efter 1849. Dette skete ved påskekrisen i 1920, hvor Kong Christian X var uenig med den daværende regering omkring, hvor den nye grænse mellem Danmark og Tyskland skulle gå. Det betød, at han afskaffede Radikale Venstre-regeringen og erstattede den med sin egen regering bestående af primært Konservative ministre[10]. Dette betød, at kongen blev vældig upopulær, da han gik imod flertallet af befolkningen, som havde stemt på Radikale Venstre-regeringen. Det samme ville ske i dag, hvis Dronningen valgte at lade være med at skrive under på en lov eller lignende. Derfor har Dronningen en meget lille magt, da hun er tvunget til enten at skrive under eller i værste tilfælde miste regentpladsen og omvende Danmark til en republik. Dette ville aldrig ske for Christian IV, da han stort set havde al magten. Hvis han ville have bygget et slot et sted, skulle han nok få det, hvis der var penge nok til det. Hvis han ville erklære krig mod et land, så kunne han gøre det, uden nogen anden kunne sige noget til det. Han var altså ikke lige så afhængig af befolkningens glæde for ham. Dronningen er stadig ansvarsfri, som det også bliver beskrevet i § 13 af den danske grundlov, som siger:
”Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.” [11].
Dette betyder, at hun ikke kan blive dømt eller anklaget af domstolene. Hun er selvfølgelig berettiget til at overholde den danske lovgivning, men i teorien kan hun ikke blive straffet, hvis hun ikke overholder lovgivningen. Selvom hun skriver under på en lov, kan hun heller ikke blive draget til ansvar for denne lov. Det kan kun ministrene. Ser man tilbage på Christian IV og hans magt, kan man konkludere, at han havde en del mere reel magt. Han kunne dog heller ikke blive straffet af nogen domstol, men det var hans ord, som var lov. Han fik hjælp fra sine ministre, men de var ikke folkevalgte og sørgede mere for deres eget bedste end befolkningens bedste.
[1] Historiefaget. Christian 4.
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Christian4__lejrebib.pdf set d. 07-11-2016
[2] Gyldendal-den store danske. (24/09/2015). Christian 4.
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Christian_4. set d. 07-11-2016
[3] Have indflydelse på, påvirke noget.
[4] Gyldendal-den store danske. (24/09/2015). Christian 4.
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Christian_4. set d. 07-11-2016
[5] Danmarkshistorien. (26.05.2015). Uddrag af Christian 4.s brev til rentemestrene om kunst på Kronborg, 1633
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-christian-4s-brev-til-rentemestrene-om-kunst-paa-kronborg-1633/?no_cache=1&cHash=05e8e6477271a4a794af31c5b859c441 set d. 07-11-2016
[6] Danmarkshistorien. (26.05.2015). Charles Ogiers beskrivelse af Rosenborg Slot 1634
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/charles-ogiers-beskrivelse-af-rosenborg-slot-1634/?no_cache=1&cHash=6ce6d61e64c6dee1bb45e56c6b7766ce set d. 07-11-2016
[7] Indskrænket kongedømme
[8] Hendes majestæt dronningen
[9] Folketinget. Min grundlov - 2015.
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx set d. 07-11-2016
[10] Historiefaget. Påskekrisen 1920
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Pskekrisen1920_751017_lars2647.pdf set d. 07-11-2016
[11] Folketinget. Min grundlov - 2015.
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx set d. 07-11-2016
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Christian4__lejrebib.pdf set d. 07-11-2016
[2] Gyldendal-den store danske. (24/09/2015). Christian 4.
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Christian_4. set d. 07-11-2016
[3] Have indflydelse på, påvirke noget.
[4] Gyldendal-den store danske. (24/09/2015). Christian 4.
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Christian_4. set d. 07-11-2016
[5] Danmarkshistorien. (26.05.2015). Uddrag af Christian 4.s brev til rentemestrene om kunst på Kronborg, 1633
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-christian-4s-brev-til-rentemestrene-om-kunst-paa-kronborg-1633/?no_cache=1&cHash=05e8e6477271a4a794af31c5b859c441 set d. 07-11-2016
[6] Danmarkshistorien. (26.05.2015). Charles Ogiers beskrivelse af Rosenborg Slot 1634
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/charles-ogiers-beskrivelse-af-rosenborg-slot-1634/?no_cache=1&cHash=6ce6d61e64c6dee1bb45e56c6b7766ce set d. 07-11-2016
[7] Indskrænket kongedømme
[8] Hendes majestæt dronningen
[9] Folketinget. Min grundlov - 2015.
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx set d. 07-11-2016
[10] Historiefaget. Påskekrisen 1920
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Pskekrisen1920_751017_lars2647.pdf set d. 07-11-2016
[11] Folketinget. Min grundlov - 2015.
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx set d. 07-11-2016