Arkitektur og kunst
Kunst og arkitektur i renæssancen
Ordet renæssance betyder genfødsel, og det beskriver perioden fra ca. 1400 – 1600 tallet. Der var i perioden flere ting og ideer som blev genfødt, men en af de mere prominente var de græske og romerske ideer fra antikken. Dette fandt især sted i Italien, som betragtes som det sted Renæssancen startede.
I den tidlige Renæssance blev perspektiveringslære udviklet.[1] Det var en ny metode indenfor kunst og arkitektur, som dog havde sine rødder i antikken. Den vigtigste grundtanke bag perspektivlæren var matematikken. Der var særligt fokus på geometriske former og at der var korrekt udregnede matematiske proportioner mellem disse.
For at nå frem til de rigtige størrelsesforhold mellem de forskellige dele i arkitekturen brugte man mennesket som målestok. Det var vigtigt, at der ikke var overladt noget til tilfældighederne, og at de forskellige dele i en bygning passede sammen størrelsesmæssigt. De forskellige dele i bygningen skulle forholde sig til hinanden, ligesom de forskellige kropsdele hos et menneske forholdt sig til hinanden.
Disse sammenhørende størrelsesforhold brugte man i arkitekturen og kunsten, hvor nogle af nøglebegreberne var harmoni, symmetri og balance. Det var samtidig vigtigt, at man holdt sig til noget der var enkelt og regelmæssigt.
I renæssancen begyndte man at se mennesket som et selvstændigt individ som ikke kun var bundet af sin slægt eller tro. Kunsten og arkitekturen blev bl.a. brugt til at sætte det enkelte individs liv på jorden i centrum, så man ikke længere kun fremstillede det længe ventede efterliv hos gud.[2]
Ordet renæssance betyder genfødsel, og det beskriver perioden fra ca. 1400 – 1600 tallet. Der var i perioden flere ting og ideer som blev genfødt, men en af de mere prominente var de græske og romerske ideer fra antikken. Dette fandt især sted i Italien, som betragtes som det sted Renæssancen startede.
I den tidlige Renæssance blev perspektiveringslære udviklet.[1] Det var en ny metode indenfor kunst og arkitektur, som dog havde sine rødder i antikken. Den vigtigste grundtanke bag perspektivlæren var matematikken. Der var særligt fokus på geometriske former og at der var korrekt udregnede matematiske proportioner mellem disse.
For at nå frem til de rigtige størrelsesforhold mellem de forskellige dele i arkitekturen brugte man mennesket som målestok. Det var vigtigt, at der ikke var overladt noget til tilfældighederne, og at de forskellige dele i en bygning passede sammen størrelsesmæssigt. De forskellige dele i bygningen skulle forholde sig til hinanden, ligesom de forskellige kropsdele hos et menneske forholdt sig til hinanden.
Disse sammenhørende størrelsesforhold brugte man i arkitekturen og kunsten, hvor nogle af nøglebegreberne var harmoni, symmetri og balance. Det var samtidig vigtigt, at man holdt sig til noget der var enkelt og regelmæssigt.
I renæssancen begyndte man at se mennesket som et selvstændigt individ som ikke kun var bundet af sin slægt eller tro. Kunsten og arkitekturen blev bl.a. brugt til at sætte det enkelte individs liv på jorden i centrum, så man ikke længere kun fremstillede det længe ventede efterliv hos gud.[2]
Italiensk renæssancearkitektur
Renæssancen opstod i Firenze i Italien og bredte sig over en periode på et par hundrede år ud i resten af Europa. Kendetegnene på arkitekturen ændrede sig op gennem udbredelsen i Europa, og derfor kender man i dag flere forskellige renæssancestilarter.[3]
Den første stilart som man normalt vil undersøge når man snakker om arkitekturen i Renæssancen, er den italienske renæssancestil.
Et eksempel på den italienske renæssancestil når det kommer til arkitektur er den lille rundbygning Il Tempietto, der står ved kirken San Pietro in Montorio. Denne blev opført i 1502, og manden bag denne bygning var Donato Bramante.
[4] Denne bygning er et godt eksempel på den italienske renæssancestil. Det er en meget enkel bygning, som er nem at overskue. Overfladerne på bygningen er glatte, linjerne er lige og en del af bygningen bliver holdt oppe af flere ensartede søjler.
Bygningen fremstår meget tilrettelagt og planlagt. Grundet bygningens meget simple fremtræden er udsmykningen også minimal. Den udsmykning der er, er meget simpelt og ensartet. Over de bærende søjler løber et bælte udsmykket med et ensartet mønster. Ligeså er der et ensartet mønster, der løber under taget på kuplen i toppen af bygningen.
Midt i dette mønster hænger dog noget der kunne ligne et våbenskjold. Dette bryder enkeltheden af det bælte, der løber under kuplens tag. Dette sker dog uden at bryde den ensartethed bygningen rummer, da det er i samme stil og farve som resten af bygningen.
På toppen af bygningen er et rundt spir. Dette er udsmykket i samme stil som våbenskjoldet og falder i et med bygningens helhed. Øverst på bygningen er et kors, hvilket er tegn på bygningens placering ved siden af en kirke.
Sammenfattet er bygningens udsmykning, og dermed også dens kunst, meget typisk for den italienske renæssance. Den italienske renæssancebyggestil var nemlig meget præget af det enkelte. Lige linjer og plane flader. Der var symmetri og harmoni i arkitekturen, og yderligere var søjler meget udbredt.[5]
Netop søjlerne er brugt i denne bygning. De har en meget central placering i bygningen og er et meget bærende element i arkitekturen. Både ved søjlerne og resten af bygningens sammensætning er det tydeligt at matematikken er en inkorporeret del af arkitekturen.
Det er meget tydeligt, at der er tænkt over bygningens sammensætning. Der er ikke noget der er overladt til tilfældighederne. Der er en bestemt afstand mellem de ensartede elementer i konstruktionen af fx søjlerne, som hænger sammen i en bestem størrelsesorden i forhold til bygningens andre dele.
I det store hele passer denne kilde ind i opfattelsen af italiensk renæssancearkitektur. Den er enkel, med lige linjer, glatte flader og med et passende størrelsesforhold i forhold til de forskellige dele af bygningen.
Renæssancen opstod i Firenze i Italien og bredte sig over en periode på et par hundrede år ud i resten af Europa. Kendetegnene på arkitekturen ændrede sig op gennem udbredelsen i Europa, og derfor kender man i dag flere forskellige renæssancestilarter.[3]
Den første stilart som man normalt vil undersøge når man snakker om arkitekturen i Renæssancen, er den italienske renæssancestil.
Et eksempel på den italienske renæssancestil når det kommer til arkitektur er den lille rundbygning Il Tempietto, der står ved kirken San Pietro in Montorio. Denne blev opført i 1502, og manden bag denne bygning var Donato Bramante.
[4] Denne bygning er et godt eksempel på den italienske renæssancestil. Det er en meget enkel bygning, som er nem at overskue. Overfladerne på bygningen er glatte, linjerne er lige og en del af bygningen bliver holdt oppe af flere ensartede søjler.
Bygningen fremstår meget tilrettelagt og planlagt. Grundet bygningens meget simple fremtræden er udsmykningen også minimal. Den udsmykning der er, er meget simpelt og ensartet. Over de bærende søjler løber et bælte udsmykket med et ensartet mønster. Ligeså er der et ensartet mønster, der løber under taget på kuplen i toppen af bygningen.
Midt i dette mønster hænger dog noget der kunne ligne et våbenskjold. Dette bryder enkeltheden af det bælte, der løber under kuplens tag. Dette sker dog uden at bryde den ensartethed bygningen rummer, da det er i samme stil og farve som resten af bygningen.
På toppen af bygningen er et rundt spir. Dette er udsmykket i samme stil som våbenskjoldet og falder i et med bygningens helhed. Øverst på bygningen er et kors, hvilket er tegn på bygningens placering ved siden af en kirke.
Sammenfattet er bygningens udsmykning, og dermed også dens kunst, meget typisk for den italienske renæssance. Den italienske renæssancebyggestil var nemlig meget præget af det enkelte. Lige linjer og plane flader. Der var symmetri og harmoni i arkitekturen, og yderligere var søjler meget udbredt.[5]
Netop søjlerne er brugt i denne bygning. De har en meget central placering i bygningen og er et meget bærende element i arkitekturen. Både ved søjlerne og resten af bygningens sammensætning er det tydeligt at matematikken er en inkorporeret del af arkitekturen.
Det er meget tydeligt, at der er tænkt over bygningens sammensætning. Der er ikke noget der er overladt til tilfældighederne. Der er en bestemt afstand mellem de ensartede elementer i konstruktionen af fx søjlerne, som hænger sammen i en bestem størrelsesorden i forhold til bygningens andre dele.
I det store hele passer denne kilde ind i opfattelsen af italiensk renæssancearkitektur. Den er enkel, med lige linjer, glatte flader og med et passende størrelsesforhold i forhold til de forskellige dele af bygningen.
Nederlandsk renæssancearkitektur
Over en længere årrække udviklede renæssancearkitekturen op gennem Europa og nåede på et tidspunkt til Holland, hvor fra den nederlandske renæssancearkitektur er kendt. Den nederlandske renæssancestilart er meget anderledes end den, der er kendt fra Italien. Hvor man i Italien fokuserede på det enkelte, det ensartede, symmetri og harmoni, er den nederlandske renæssancestil kendetegnet ved bl.a. svungne gavle og etagedelte spir.
Disse kendetegn ved den nederlandske renæssance-byggestil mindede om middelalderens arkitektur, hvilket den italienske renæssancebyggestil helt afholdt sig fra.[6]
Et eksempel på nederlandsk renæssancebyggestil i Holland er rådhuset i Leiden opført i perioden 1577 til 1604.[7]
[8]Bygningen adskiller sig på mange måder fra den italienske renæssancebyggestil.
Det der kendetegner arkitekturen i denne bygning er den lange facade med de mange gavle. Langs facaden er der 3 store gavle og yderligere nogle fremstående hvide vinduer.
Gavlene er tydeligt inspireret af de kamtakkede gavle fra Middelalderen,[9] hvilket yderligere er tydeliggjort for enden af bygningen.
Langs facadens top er hvad der ligner et lille rækværk, hvorpå der er monteret nogle spidse cylindere med cirka 1 meters mellemrum. Disse leder op til midten af bygningens tag, hvorpå et tårn er placeret. Tårnet er udsmykket vha. forskellige dekorative udformninger og det er lavet i forskellige farver og materialer. Tårnet er delt op i tre dele. I bunden er det lavet af røde mursten. Den midterste del af tårnet er lavet i brune nuancer, og der er i denne del lagt vægt på udsmykningen. Der er indhugget forskellige former og mønstre i denne del. Øverst er der et grønt kobberspir. Både kobber og de røde mursten er kendetegn fra den nederlandske renæssance.[10] Tårnet er meget kantet bygget op.
Bygningen er lavet af flere forskellige materialer, farver, mønstre og udformninger. Facaden er sandfarvet, med forskellige mønstre over de øverste og nederste vinduer. Siden af bygningen er lavet med de klassiske røde mursten, dog med nogle striber af hvid sandfarve. Taget er lavet i en mørkebrun farve, hvoraf tårnet udgår og er treopdelt.
Udsmykningen af denne nederlandske renæssancebygning er mere i fokus end den var på den italienske bygning. Som helhed hænger bygningen sammen, dog uden at være lige så enkel som den italienske renæssancebygning.
Over en længere årrække udviklede renæssancearkitekturen op gennem Europa og nåede på et tidspunkt til Holland, hvor fra den nederlandske renæssancearkitektur er kendt. Den nederlandske renæssancestilart er meget anderledes end den, der er kendt fra Italien. Hvor man i Italien fokuserede på det enkelte, det ensartede, symmetri og harmoni, er den nederlandske renæssancestil kendetegnet ved bl.a. svungne gavle og etagedelte spir.
Disse kendetegn ved den nederlandske renæssance-byggestil mindede om middelalderens arkitektur, hvilket den italienske renæssancebyggestil helt afholdt sig fra.[6]
Et eksempel på nederlandsk renæssancebyggestil i Holland er rådhuset i Leiden opført i perioden 1577 til 1604.[7]
[8]Bygningen adskiller sig på mange måder fra den italienske renæssancebyggestil.
Det der kendetegner arkitekturen i denne bygning er den lange facade med de mange gavle. Langs facaden er der 3 store gavle og yderligere nogle fremstående hvide vinduer.
Gavlene er tydeligt inspireret af de kamtakkede gavle fra Middelalderen,[9] hvilket yderligere er tydeliggjort for enden af bygningen.
Langs facadens top er hvad der ligner et lille rækværk, hvorpå der er monteret nogle spidse cylindere med cirka 1 meters mellemrum. Disse leder op til midten af bygningens tag, hvorpå et tårn er placeret. Tårnet er udsmykket vha. forskellige dekorative udformninger og det er lavet i forskellige farver og materialer. Tårnet er delt op i tre dele. I bunden er det lavet af røde mursten. Den midterste del af tårnet er lavet i brune nuancer, og der er i denne del lagt vægt på udsmykningen. Der er indhugget forskellige former og mønstre i denne del. Øverst er der et grønt kobberspir. Både kobber og de røde mursten er kendetegn fra den nederlandske renæssance.[10] Tårnet er meget kantet bygget op.
Bygningen er lavet af flere forskellige materialer, farver, mønstre og udformninger. Facaden er sandfarvet, med forskellige mønstre over de øverste og nederste vinduer. Siden af bygningen er lavet med de klassiske røde mursten, dog med nogle striber af hvid sandfarve. Taget er lavet i en mørkebrun farve, hvoraf tårnet udgår og er treopdelt.
Udsmykningen af denne nederlandske renæssancebygning er mere i fokus end den var på den italienske bygning. Som helhed hænger bygningen sammen, dog uden at være lige så enkel som den italienske renæssancebygning.
Dansk renæssancearkitektur
Den danske renæssancearkitektur er inspireret af den nederlandske renæssancearkitektur, hvilket betyder at den danske renæssancebyggestil adskiller sig meget fra den italienske byggestil. I Danmark bliver især Christian 4. forbundet med renæssancestilen, da mange af hans byggerier er bygget som renæssancebygninger.[11]
Et af Christians 4. mest kendte renæssancebyggerier er Børsen.
[12]
Børsen er en af Københavns ældste bygninger, som er opført i perioden 1618 til 1624, og formålet med bygningen var at den skulle skabe rammer om Københavns handelsliv.[13]
Bygningen er opført i nederlandsk renæssancestil, hvilket svarer til den generelle danske renæssancebyggestil. Bygningen har en meget lang facade med vinduer hele vejen.
Vinduerne sidder i to rækker, hvor der er nogen der sidder øverst og nogen der sidder nederst. De nederste vinduer har en forholdsvis rund top, hvorimod de øverste vinduer er firkantede hele vejen rundt.
Bygningens top er udrustet med 9 gavle der løber hele vejen ned langs facaden. Det er især gavlene der tydeliggør bygningens tilknytning til den nederlandske renæssance, da de er udformet som svungne gavle. Dette gør sig også gældende for bygningens ender, da de også har taget form efter de svungne gavle.
På toppen af bygningen er placeret et spir, som forestiller 4 dragehaler der snor sig rundt om hinanden, hvilket også er grunden til at spiret kaldes for Dragespiret. Det siges at spiret skulle beskytte bygningen mod dårligdomme. Det tyder på at det også har gjort det flere gange gennem tiden, da omkringliggende bygninger er brændt uden at Børsen er brændt med. [14]
Spiret er placeret på midten af bygningens tag og står ovenpå hvad der ligner en piedestal af små søjler, hvilket gør at den bliver ekstra fremhævet. Spiret fremstår som bygningens mest iøjnefaldende kunstværk og virker pga. de snoede haler meget storslået.
Yderligere udsmykning af bygningen skal findes omkring gavlene, hvor der er placeret forskellige krummelure. Derudover er der på den øverste del af bygningens ende placeret 5 hvide former, hvilket kunne være en form for våbenskjold. De er alle sammen af forskellig form, hvilket tyder på, at de betyder noget forskelligt.
Yderligere er der for enden af bygningen en meget iøjnefaldende indgang, hvori der bl.a. indgår forskellige søjler. Indgangen er fremstillet i sandfarve, ligesom det bælte der løber langs den nederste del af bygningens facade. Dette skal formentlig ses som sandstensornamenter, da disse var meget udbredte indenfor udsmykning i den nederlandske renæssancebyggestil.
De to mest benyttede materialer i Børsen er de klassiske røde mursten og kobbertaget. Også disse to materialer er et kendetegn på den nederlandske renæssance.[15]
Børsen som bygning minder meget om rådhuset i Leiden, og det er meget tydeligt at se, at de to bygninger tilhører den samme byggestil. Bygningernes mange lighedspunkter er bl.a. den lange facade med vinduer i to rækker, gavlene, spirerne og materialerne.
Når de to bygninger stilles op overfor hinanden er det dog tydeligt at se, at der er sket en fremgang og udvikling i den nederlandske renæssancebyggestil. De ting som er kendetegnet ved den nederlandske renæssancebyggestil og brugt i bygningen fra Holland, er også brugt i den senere danske bygning, dog er de her ekstra fremtrædende.
Dette skyldes formentlig en udvikling af byggestil over tid, og at fx Børsen også er påvirket af kong Christian den 4's personlige stil.[16]
Den danske renæssancearkitektur er inspireret af den nederlandske renæssancearkitektur, hvilket betyder at den danske renæssancebyggestil adskiller sig meget fra den italienske byggestil. I Danmark bliver især Christian 4. forbundet med renæssancestilen, da mange af hans byggerier er bygget som renæssancebygninger.[11]
Et af Christians 4. mest kendte renæssancebyggerier er Børsen.
[12]
Børsen er en af Københavns ældste bygninger, som er opført i perioden 1618 til 1624, og formålet med bygningen var at den skulle skabe rammer om Københavns handelsliv.[13]
Bygningen er opført i nederlandsk renæssancestil, hvilket svarer til den generelle danske renæssancebyggestil. Bygningen har en meget lang facade med vinduer hele vejen.
Vinduerne sidder i to rækker, hvor der er nogen der sidder øverst og nogen der sidder nederst. De nederste vinduer har en forholdsvis rund top, hvorimod de øverste vinduer er firkantede hele vejen rundt.
Bygningens top er udrustet med 9 gavle der løber hele vejen ned langs facaden. Det er især gavlene der tydeliggør bygningens tilknytning til den nederlandske renæssance, da de er udformet som svungne gavle. Dette gør sig også gældende for bygningens ender, da de også har taget form efter de svungne gavle.
På toppen af bygningen er placeret et spir, som forestiller 4 dragehaler der snor sig rundt om hinanden, hvilket også er grunden til at spiret kaldes for Dragespiret. Det siges at spiret skulle beskytte bygningen mod dårligdomme. Det tyder på at det også har gjort det flere gange gennem tiden, da omkringliggende bygninger er brændt uden at Børsen er brændt med. [14]
Spiret er placeret på midten af bygningens tag og står ovenpå hvad der ligner en piedestal af små søjler, hvilket gør at den bliver ekstra fremhævet. Spiret fremstår som bygningens mest iøjnefaldende kunstværk og virker pga. de snoede haler meget storslået.
Yderligere udsmykning af bygningen skal findes omkring gavlene, hvor der er placeret forskellige krummelure. Derudover er der på den øverste del af bygningens ende placeret 5 hvide former, hvilket kunne være en form for våbenskjold. De er alle sammen af forskellig form, hvilket tyder på, at de betyder noget forskelligt.
Yderligere er der for enden af bygningen en meget iøjnefaldende indgang, hvori der bl.a. indgår forskellige søjler. Indgangen er fremstillet i sandfarve, ligesom det bælte der løber langs den nederste del af bygningens facade. Dette skal formentlig ses som sandstensornamenter, da disse var meget udbredte indenfor udsmykning i den nederlandske renæssancebyggestil.
De to mest benyttede materialer i Børsen er de klassiske røde mursten og kobbertaget. Også disse to materialer er et kendetegn på den nederlandske renæssance.[15]
Børsen som bygning minder meget om rådhuset i Leiden, og det er meget tydeligt at se, at de to bygninger tilhører den samme byggestil. Bygningernes mange lighedspunkter er bl.a. den lange facade med vinduer i to rækker, gavlene, spirerne og materialerne.
Når de to bygninger stilles op overfor hinanden er det dog tydeligt at se, at der er sket en fremgang og udvikling i den nederlandske renæssancebyggestil. De ting som er kendetegnet ved den nederlandske renæssancebyggestil og brugt i bygningen fra Holland, er også brugt i den senere danske bygning, dog er de her ekstra fremtrædende.
Dette skyldes formentlig en udvikling af byggestil over tid, og at fx Børsen også er påvirket af kong Christian den 4's personlige stil.[16]
Renæssancen som kulturarv
Det diskuteres ofte hvorvidt historiske perioder og materialer har relevans for nutiden. Det er også tilfældet for Renæssancens arkitektur og kunst. Det er noget som er sket og tilhører fortiden, så hvorfor overhovedet koncentrere sig om emnet?
Artiklen Tilbageblik: 5 Katastrofale Brande for Dansk Kulturarv[17] kommer med et meget godt bud på netop dette spørgsmål. Artiklen er tilbage fra den 21 juni 2013 og beskriver hvordan en sjællandsk renæssancebygning er brændt ned, og hvorfor det er et tab for den danske kulturarv.
Historiker Niels Peter Stilling kommer i løbet af artiklen med følgende udtagelse: ”Vi mister vores identitet og væsentlige dele af vores kulturarv. Vi har ikke mange bygningsværker tilbage fra Renæssancen, og slet ikke i sammenligning med landene sydfra.”
Denne udtagelse kommer efter en længere forklaring om, hvordan der næsten ikke er nogle renæssancebygninger tilbage på Sjælland, og hvordan Sparresholm, som bygningen der er brændt ned hed, var en af de bedste.
Niels Peter Stilling forklarer i denne udtagelse ikke kun hvordan Renæssancen har påvirket os i nutiden, men generelt hvordan historie påvirker mennesker, og hvorfor den er betydningsfuld for os. For at lære hvem men er som menneske, er man nødt til at vide hvor man kommer fra. Dette gælder ikke kun for det enkeltstående individ, det gælder også for samfundet. For at forstå samfundet og forstå hvorfor alting er som det er, er man nødt til at vide hvordan alting var førhen. Man er nødt til at kende fortiden.
Dette skaber rammerne om både samfundet og alle dets individer. Når nogle af disse rammer forgår, vil man derfor miste noget af grundlaget for hvem man er, og hvordan samfundet er opbygget.
Nederst i artiklen er der listet 5 eksempler af renæssancebygninger i Danmark som er brændt ned. Det der gør sig gældende for alle 5 eksempler er, at der hvor det har været muligt at genopføre bygningerne i så nøjagtig kopi af originalerne som muligt, er det gjort.
Det er et bevis på at historien er vigtig og har betydning. Når man vælger at bruge penge, tid og energi på så stort et projekt er det nødt til at have en betydning. Det viser at vi mennesker er villige til at ofre en masse for at holde fast i vores fortid. Vi har et behov for at kende vores historie, og vide hvordan og hvorfor alting er som det er. Dette kan historiske perioder og materialer, såsom Renæssancen og dens bygninger være med til at svare på.
Udfra den synsvinkel bliver historien aldrig forældet og vil derfor altid have betydning for os mennesker. Historien vil forblive relevant, da man gennem tiden altid har haft et behov for at vide hvem man er og hvor man kommer fra og formentlig også vil have det i fremtiden.
Det diskuteres ofte hvorvidt historiske perioder og materialer har relevans for nutiden. Det er også tilfældet for Renæssancens arkitektur og kunst. Det er noget som er sket og tilhører fortiden, så hvorfor overhovedet koncentrere sig om emnet?
Artiklen Tilbageblik: 5 Katastrofale Brande for Dansk Kulturarv[17] kommer med et meget godt bud på netop dette spørgsmål. Artiklen er tilbage fra den 21 juni 2013 og beskriver hvordan en sjællandsk renæssancebygning er brændt ned, og hvorfor det er et tab for den danske kulturarv.
Historiker Niels Peter Stilling kommer i løbet af artiklen med følgende udtagelse: ”Vi mister vores identitet og væsentlige dele af vores kulturarv. Vi har ikke mange bygningsværker tilbage fra Renæssancen, og slet ikke i sammenligning med landene sydfra.”
Denne udtagelse kommer efter en længere forklaring om, hvordan der næsten ikke er nogle renæssancebygninger tilbage på Sjælland, og hvordan Sparresholm, som bygningen der er brændt ned hed, var en af de bedste.
Niels Peter Stilling forklarer i denne udtagelse ikke kun hvordan Renæssancen har påvirket os i nutiden, men generelt hvordan historie påvirker mennesker, og hvorfor den er betydningsfuld for os. For at lære hvem men er som menneske, er man nødt til at vide hvor man kommer fra. Dette gælder ikke kun for det enkeltstående individ, det gælder også for samfundet. For at forstå samfundet og forstå hvorfor alting er som det er, er man nødt til at vide hvordan alting var førhen. Man er nødt til at kende fortiden.
Dette skaber rammerne om både samfundet og alle dets individer. Når nogle af disse rammer forgår, vil man derfor miste noget af grundlaget for hvem man er, og hvordan samfundet er opbygget.
Nederst i artiklen er der listet 5 eksempler af renæssancebygninger i Danmark som er brændt ned. Det der gør sig gældende for alle 5 eksempler er, at der hvor det har været muligt at genopføre bygningerne i så nøjagtig kopi af originalerne som muligt, er det gjort.
Det er et bevis på at historien er vigtig og har betydning. Når man vælger at bruge penge, tid og energi på så stort et projekt er det nødt til at have en betydning. Det viser at vi mennesker er villige til at ofre en masse for at holde fast i vores fortid. Vi har et behov for at kende vores historie, og vide hvordan og hvorfor alting er som det er. Dette kan historiske perioder og materialer, såsom Renæssancen og dens bygninger være med til at svare på.
Udfra den synsvinkel bliver historien aldrig forældet og vil derfor altid have betydning for os mennesker. Historien vil forblive relevant, da man gennem tiden altid har haft et behov for at vide hvem man er og hvor man kommer fra og formentlig også vil have det i fremtiden.
[1] KunstOnline. Kunsthistorie 1300-1600.
http://www.kunstonline.dk/kunsthistorie/1300-1600/ set d. 23-10-2016
[2] Dansk Arkitekt Center. (21-01-2014) Renæssancen.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-1/temaer-1/arkitekturens-historie-1/baggrund-1/renaessancen-1/ set d. 23-10-2016
[3] Gyldendal den store danske. (20-04-2016) Renæssancen - billedkunst og arkitektur.
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Ren%C3%A6ssancen_(Billedkunst_og_arkitektur) set d. 23-10-2016
[4] Gyldendal den store danske. (28-05-2015) Donato Bramante.
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Ren%C3%A6ssance/Arkitekter_-_ren%C3%A6ssance_-_Italien/Donato_Bramante set d. 23-10-2016
[5] Dansk arkitektur center. (27-03-2015) Renæssance.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/ set d. 23-10-2016
[6] Dansk arkitektur center. (27-03-2015) Renæssance.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/ set d. 23-10-2016
[7] Gyldendal den store danske. (28-01-2014) Leiden.
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Benelux/Holland/Leiden set d. 23-10-2016
[8] Billede.
http://www.aegeegoldentimes.eu/wp-content/uploads/2015/04/Leiden_City_Hall-Erik-Zachte.jpg set d. 23-10-2016
[9] Bygningskultur Danmark. Gotisk middelalder.
http://www.bygningskultur.dk/stilguide/stilguide/gotisk-middelalder/ set d. 23-10-2016
[10] Bygningskultur Danmark. Renæssance.
http://www.bygningskultur.dk/stilguide/stilguide/renaessance/ set d. 23-10-2016
[11] Dansk arkitektur center. (27-03-2015) Renæssance.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/ set d. 23-10-2016
[12] Billede.
http://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2013/01/OSXDaily-2013-01-03-kl.-11.32.47-619x295.jpg set d. 23-10-2016
[13] Børsbygningen. Om bygningen.
http://www.borsbygningen.dk/omby.htm set d. 23-10-2016
[14] Børsbygningen. Børsens Historie.
http://www.borsbygningen.dk/hist.htm set d. 23-10-2016
[15] Bygningskultur Danmark. Renæssance.
http://www.bygningskultur.dk/stilguide/stilguide/renaessance/ set d. 23-10-2016
[16] Børsbygningen. Børsens historie.
http://www.borsbygningen.dk/hist.htm set d. 23-10-2016
[17] TV2 (21-06-2016) Tilbageblik: 5 katastrofale brande for dansk kulturarv.
http://nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-69696545.html set d. 23-10-2016
http://www.kunstonline.dk/kunsthistorie/1300-1600/ set d. 23-10-2016
[2] Dansk Arkitekt Center. (21-01-2014) Renæssancen.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-1/temaer-1/arkitekturens-historie-1/baggrund-1/renaessancen-1/ set d. 23-10-2016
[3] Gyldendal den store danske. (20-04-2016) Renæssancen - billedkunst og arkitektur.
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Ren%C3%A6ssancen_(Billedkunst_og_arkitektur) set d. 23-10-2016
[4] Gyldendal den store danske. (28-05-2015) Donato Bramante.
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Ren%C3%A6ssance/Arkitekter_-_ren%C3%A6ssance_-_Italien/Donato_Bramante set d. 23-10-2016
[5] Dansk arkitektur center. (27-03-2015) Renæssance.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/ set d. 23-10-2016
[6] Dansk arkitektur center. (27-03-2015) Renæssance.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/ set d. 23-10-2016
[7] Gyldendal den store danske. (28-01-2014) Leiden.
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Benelux/Holland/Leiden set d. 23-10-2016
[8] Billede.
http://www.aegeegoldentimes.eu/wp-content/uploads/2015/04/Leiden_City_Hall-Erik-Zachte.jpg set d. 23-10-2016
[9] Bygningskultur Danmark. Gotisk middelalder.
http://www.bygningskultur.dk/stilguide/stilguide/gotisk-middelalder/ set d. 23-10-2016
[10] Bygningskultur Danmark. Renæssance.
http://www.bygningskultur.dk/stilguide/stilguide/renaessance/ set d. 23-10-2016
[11] Dansk arkitektur center. (27-03-2015) Renæssance.
http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/ set d. 23-10-2016
[12] Billede.
http://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2013/01/OSXDaily-2013-01-03-kl.-11.32.47-619x295.jpg set d. 23-10-2016
[13] Børsbygningen. Om bygningen.
http://www.borsbygningen.dk/omby.htm set d. 23-10-2016
[14] Børsbygningen. Børsens Historie.
http://www.borsbygningen.dk/hist.htm set d. 23-10-2016
[15] Bygningskultur Danmark. Renæssance.
http://www.bygningskultur.dk/stilguide/stilguide/renaessance/ set d. 23-10-2016
[16] Børsbygningen. Børsens historie.
http://www.borsbygningen.dk/hist.htm set d. 23-10-2016
[17] TV2 (21-06-2016) Tilbageblik: 5 katastrofale brande for dansk kulturarv.
http://nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-69696545.html set d. 23-10-2016